HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Adda Hilden dom: Emma Holmsted g. Hørup (1834-1923), Viggo Hørup (1841— 1902), Henriette Steen (1841-94), Erna Drachmann g. Juel-Hansen (1845-1922) og Holger, Folkesangeren (1846 -1908 ). De tre kvinder blev pionerer på uddannelsesområdet. 1 1859 gav en kgl. resolution kvinder ret til at aflægge almuelærerindeprøve og derefter at opnå ansættelse i det offentlige skolevæsen. Emma Holmsted var blandt de første fire, der i efteråret 1860 bestod eks­ amen. Hun fik straks timer i Københavns skolevæsen, men var fra 1864 knyttet til De forenede Kirkeskoler i Nørregade, hvor hen­ des lille embedsbolig oppe under kvisten fra 1868 blev hendes og Viggo Hørups første hjem. Hun blev skolens viceinspektrice, den første kvinde, der bar den titel, og i hurtig rækkefølge mor til Svend (1870 -96 ) og Ellen (1871-1952). Når Viggo Hørup i breve til hende, lidt spottende, undertiden kaldte hende »Racekonen«,1 kan det hentyde til, at hendes gren af familien måske følte sig en smule finere end resten af slægten, fordi hendes far, Jonas Holm­ sted, var officer. I øvrigt var Emma Holmsteds sociale engagement lige så veludviklet som den øvrige floks. Henriette Steen blev som den fem år ældre kusine uddannet på det senere Femmers Kvindeseminarium og tog almuelærerinde- eksamen i 1867. Men forinden havde hun tilbragt alle sine ung­ domsår siden konfirmationen som huslærerinde i syv forskellige hjem, forsørget sig selv, lært at rette sig efter andre og dermed også at sætte pris på den selvstændighed, hun senere opnåede. Efter eksamen tog hun tilbage til det efter 1864 tyske Sønderjyl­ land og fik stilling som lærerinde for de danske familiers børn på Als. Fra 1871 var hun ansat i Københavns offentlige skolevæsen, længst ved Friskolen i Hindegade, dengang en nybygget kolos, hurtigt en overfyldt kaserne for de dårligst stillede børn fra den indre by. Hun var medlem af Dansk Kvindesamfund, men kvinde­ sag og arbejder spørgsmål gik i eet for hende, fordi hendes stær­ keste inspirationskilde altid var de børn, hvis elendige vilkår hun kendte bedst. Hun var så politisk aktiv, som det dengang var mu­ ligt for en kvinde at være, bl.a. i kampen for stemmeretten. Hun deltog i festen på Aulestad i 1882 ved Bjørnssons 25 års digter­ jubilæum som repræsentant for det danske Venstre, og hun var f.eks. initiativtager til hyldestfesten i 1878 for den norske forfat­ ter og kvindesagspioner, Camilla Collett. Fra Politikens første ti

34