HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

»Efterretninger om cegtepar«

den respect og ret som baade af gud og den høje øvrig­ hed er ordinairet. Da ieg efter min pligt paa min side skal give ret og skiel saa vel imod min kone som for disse umyndige ieg er indgaaet til som stifffader. Jeg haaber til en naadig bønhøring og lever med ald underdanig sub- mission Deres excellence og øvrige høje bydende naadige herrer«. Om dette ægteskab tør man på det foreliggende grundlag fastslå, at det ikke var kærligheden, der var det bærende element. Ægte­ skabet var en praktisk, social og økonomisk sikring. En enke med lejlighed og privilegium til en næring var et godt parti for en mand uden næring. For enken var der en lignende tilskyndelse til at sikre sig selv og sine børn med en ny mand til at drive virk­ somheden videre og sikre forsørgelsen i en tid, hvor kvinder ikke kunne have selvstændigt erhverv. Havde hun børn, så måtte han finde sig i det; havde han børn, så kunne man tale om sammen­ faldende interesser. Oeders skemaer giver da også mange eksempler på ægteskaber mellem lidt ældre håndværkermadammer og yngre mænd. Det behøvede ikke altid forløbe som i Torvegade. De her fremdragne kilder indeholder udsagn om ideer om eller modeller for kærlighed og ægteskab. Den lovmæssige ramme for ægteskabet var fastlagt i Danske Lov. Hvordan blev ægteskabet stiftet? Den unge Scheel, der gjorde kur til Anne Sophie Schack, fulgte lov og ret, da han henvendte sig til hendes værge om ægteskab. Dan­ ske Lov 16-1 fastslår »Hvo Hustrue vil have, bede hende af For­ ældre, eller rette Værge, dog med hendis Ja og Villie«. De øvrige bestemmelser fastslår, at hvis en pige gifter sig uden forældres el­ ler værges samtykke, mister hun sit gods. Forældre eller værger kan ikke forhindre nogen pige i at gifte sig uden lovlig grund. Hvis en værge beholder pigen for sig selv p.g.a. hende eller hendes ejen­ dom, kan hendes slægtninge og venner påklage det for øvrighe­ den. Hemmelige forlovelser er ugyldige. Man må ikke aftale ægte­

29