HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

»Efterretninger om ægtepar«

Det begyndte i oktober 1770, Susanne Marie klagede den 22. ok­ tober over manden Erik Christensens hårde medfart imod hende. Han havde truet med at gøre en ulykke på hende, og hun havde måttet lade ham arrestere. Derfor søgte hun nu om tilladelse til at leve separeret fra ham. De mødte begge for Magistraten den 24. ok­ tober og blev forligt, fordi han lovede at leve skikkelig. Det holdt til 11. marts 1771, hvor de mødte igen, og Erik Christensen tilstod at have slået konen. Magistraten resolverede, at deres bo skulle optegnes, og manden indsættes i Rasphuset. Der blev indgivet an ­ søgning til Danske Kancelli, der 25. marts sendte ansøgningen om separation til erklæring hos Magistraten, som indkaldte ægte­ fællerne og igen forligte dem, hvorefter Magistraten 27. marts kunne meddele Danske Kancelli, at ægteparret havde lovet for eftertiden at ville leve skikkelig, så separationsansøgningen bort­ faldt. 6 . maj samme år klagede Susanne Daniels atter til Magistraten, over at manden havde slået hende »blaae og blodig« og spærret dø­ ren for hende, så hun ikke kunne komme ud. Hun ville derfor se­ pareres. Kort efter trak hun klagen tilbage. Det følgende år, 1772, var den gal igen. Den 26. februar klagede Erik Christensen over hustruens utroskab og daglig trætte. Han bad om, at Magistraten ville tilholde hende at leve som en tro og kærlig kone eller lade dem separere. De blev atter forligt af Magistraten den 4. marts. Næste år, den 2. juni 1773, kunne Susanne Marie igen klage til Magistraten over mandens »ugudelige« fremfærd imod hende, og endnu en gang søgte hun separation. Erik Christensen klagede samtidig over hende og hendes to voksne sønner. I november sam­ me år klagede hun igen over, at manden nægtede hende »sit nød­ tørftige livs ophold«, mens han drak, ødelagde hvad de havde og handlede ilde med hende. Hun ville atter separeres og Magistra­ ten henviste dem til at søge »lands lov og ret«. Det blev imidlertid ikke til noget, for i januar 1774 er der atter klage, denne gang fra manden, over at hans hustru »øder alt hvad han kan fortjene og sætter det til på hendes ugudelige børn«, og hun har også »slaged døren i lås for deres værelse«. Han beder Magistraten formane hende til at leve enig med ham og lade sønnen sætte til et hånd­ værk. Ægtefællerne mødte for Magistraten den 19. januar 1774 og blev

23