HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Karen Hjorth

det var, hvor stærkt det slog for dit vel, men jeg skylder dig denne tilståelse, at du skilt fra mig måske føler din tilstand lige skrækkelig med min, og dette er min trøst i mine kummerfuldeste timer, at du min ven deler min skjæbne. O kærlighed, o pligt, hvilke offere fordrer du, det er nødvendig for at opfylde disse, at det tænkende menneske maa træde til side for hine; og for at opfylde hvad mennesket kalder pligter, maa vi undertrykke fø­ lelser, som guddommen tildelte os.« (København 16. sep­ tember 1797) Af næste brev fremgår, at Eggers er enkemand, Frederikke har be­ søgt hans tidligere svigermor, der talte om sin Hanne, og Frede­ rikke blev betænkelig: »en gysen betager mig, jeg synes blodet størknes i mine årer, o Eggers, jeg frygter, jeg aldrig saaledes vil komme til at opfylde mine pligter, som hun vilde have gjort det«. Hans børn er i pleje, og hun besøgte dem for at blive venner med dem og gør sig tanker om deres opdragelse. Hun vil vinde deres hengivenhed ved legetøj, og den artigste vil få det meste og det bedste! Den 22. dec. 1797 om aftenen var der brev fra ham, »du skulle have været nærværende og seet min glæde over dit brev, jeg løb om i stuen uden at brække det, og da jeg til sidste fik det læst og saa, at du var vel og stedse erindrede dig din pige, o hvor var jeg da ubeskrivelig lyk­ kelig, kuns med din nærværelse vilde jeg bortbytte et saa- dant øjeblik. Skriv mig flittig til, det er den eneste glæde, jeg nyder i din fraværelse«. Juledag samme år sendte Frederikke nogle refleksioner over børneopdragelse, foranlediget af gaveoverfloden juleaften. Når man vil opdrage børn, må man først og fremmest bibringe dem smag for nøjsomhed.

20