HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

»Efterretninger om ægtepar«

Hvordan krisen blev overstået, kan ikke dokumenteres, men fra 1762 og resten af deres fælles liv er det atter: »Mon chèr coeur, ma bonne amie, ma très aimée douce petite Femme«. (Mit kære hjerte, min søde veninde, min højtelskede søde lille kone). Fra Adelgunde er der kun bevaret 8 breve til Jobst Gerhard fra årene 1753 -54 og 1762-63. De første er med en usikker skrift og kopieret over mandens model - jeg elsker dig, jeg savner dig, min skat osv. - og når du nu er i Paris, så køb lige nogle pæne mønstre til broderier. Et af børnene har været syg, lidt bysladder, hun har lejet et godt hus, som han har forlangt, hun ville nu hellere have haft et andet med en anden beliggenhed, men »les femmes sont fait pour obéir, aussi l'ai je fait«, (kvinder er skabt til at adlyde, som jeg har gjort det). Forlovelse - forventning Året efter tællingen fik ægteparret de Bang i Stormgade en datter, Antoinette Frederikke. I 1797 blev hun forlovet med Chr. Ulrik Ditlev von Eggers ,9 og 31. august skrev hun til ham: »Dine ønsker er mig stedse en kier lov, som mit hierte og min forstand lige gierne opfylder. Ikke et ord om min længsel efter dig, du som kiender mit hierte kan ene fatte den. Min moder hilser, jeg omfavner dig og er evig din Frederikke«. Således er slutningen, men brevets indhold er bl. a. en sladder­ historie om en fælles bekendt, justitsråd Schiøtts datter, forlovet med den unge Lawetz, som i et svagt øjeblik har glemt hvad hun skylder sig selv, pligten og sine jævnlige - så nu skal de have bryl­ lup! Frederikke fortæller, at hun under den forlovedes portræt, som hun har i sit værelse, har skrevet: »Si la vie est courte pour le plaisir, qu'elle est longue pour la vertu«. Der var ikke noget brev fra ham med posten og det er forfærdeligt: »O jeg ved da hverken om du er levende eller død, o min Eggers, du kjænte intet til mit hjærte, da du bad mig om min haand, du var uvidende om hvor ømt og deltagende

19