HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Minna Kragelund

slag fra lærerne om oprettelse af lærerråd ved de enkelte skoler.1 Det er yderst bemærkelsesværdigt, at forsamlingen på oven­ nævnte møde kunne samles om én resolution. Måske skyldes det langt hen ad vejen, at lærerinderne året forinden havde ind­ sendt to andragender til borgerrepræsentationen for at få højere løn. Denne delte indstilling førte ikke til noget positivt, og lærer­ inderne har måske derfor nu set det taktiske i at stå sammen. Forening stiftes De to sager - lønsagen og håndarbejdssagen - havde således ikke kunnet overbevise myndighederne om, at der burde gøres no­ get. Lærerinderne tog derfor sagen i egen hånd og stiftede Kø­ benhavns Kommunelærerindeforening.12 Det skete i 1891. Lærer­ inderne kunne ganske vist melde sig ind i Danmarks Lærerfor­ ening, der siden 1879 havde en Københavns-kreds. Men lærer­ inderne kom som ovenfor nævnt fortrinsvis fra borgerskabet og mellemklassen, og det betød bl.a., at de ikke havde en lønarbej­ derbevidsthed, og at de på forskellig vis forsøgte at markere af­ stand til arbejderklassen. Københavns Kommunelærerindeforening blev da også fra star­ ten først og fremmest en støtteforening, der hjalp især i sygdoms­ tilfælde. Først efterhånden trådte det faglige og fagpolitiske stær­ kere frem. Ikke desto mindre får foreningen og dens fremtrædende med­ lemmer stor betydning ni år efter, hvor skoledirektør Sophus Bauditz beslutter at nedsætte en kommission, der skal udarbejde forslag til ny undervisningsplan for alle fag i skolen. I det hele ta­ get er det påfaldende, at der omkring 1900 sker meget i Køben­ havns kommune vedrørende håndarbejdsundervisning. Forenin­ gen har uden tvivl en andel heri. Dels nedsættes den nævnte kommission, og dels udpeges en lærerinde til i et år at foretage en undersøgelse af håndarbejds- undervisningen i alle de kommunale skoler. Professionalisering Fra 1859 gav staten kvinder mulighed for at lade sig indstille til almuelærerindeeksamen, men stadig blev der ikke oprettet nogen statslig »forskole« i form af f.eks. et kvindeseminarium. Mænd

196