HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Minna Kragelund

efter eleven kun skulle sy sømmene. Nu skulle eleverne derimod selv være med i hele processen og skulle sy og strikke prøver, hvorpå de øvede sig, før de selv gik igang med selve udførelsen. Det var i udstrakt grad hjælp til selvhjælp, mente man. For at gennemføre en sådan ny undervisning blev der indført klasseundervisning i modsætning til tidligere, hvor hver enkelt elev var blevet hjulpet, når behov opstod. Undervisningen blev givet ved forevisning ved hjælp af store redskaber, f.eks. kæmpe­ strikkepinde, der kunne ses af en hel klasse samtidig. Svære pro­ cesser, f.eks. opslagning til strikning, blev indøvet i takt ved frem- signing af remser, der samtidig indøvede arbejdsrytmen. Målet var, at alle skulle lære på samme tid, og der blev brugt ens mate­ rialer til alle elever. Rosalie Schallenfeld var inspireret af den schweiziske pædagog og filosof J. H. Pestalozzi (1746-1827). Hans grundtanke var, at alle greb, der kræves til udførelse af et håndværk, må kunne op­ deles i elementer. Disse elementer kan i rækkefølge indøves fra det enkleste til det mere komplicerede på en sådan måde, at det pågældende håndværk til sidst kan udføres til fuldkommenhed. Pestalozzi mente, at denne undervisning foranlediger »elemen- tardannelse«, der gør det til en vane for barnet at tænke logisk, så der samtidig med de tekniske øvelser er tale om en egentlig karakterdannelse, der kan føre til både moralsk og intellektuel forædling. Undervisningsmetoden kom i Danmark hurtigt til at hedde »Den schallenfeldske undervisningsmetode«. Også andre fag - f.eks. sløjd - arbejdede efter lignende pæda­ gogiske ideer. Begge fag opbyggede en hel fast modelrække, som eleverne skulle igennem i løbet af deres skoletid. Modelrækken for håndarbejde kan bl.a. ses i fagets første lærebog, der i 1889 blev udgivet af Emilie West (1844 -1907 ), der var kommunelærer­ inde på Frederiksberg.7 Fem møder og et direktiv I 1880'erne og 90'erne var der to fora, hvor lærerinder især dis­ kuterede håndarbejdsundervisning. Det var Det pædagogiske Sel­ skab og Københavns Kommunelærerindeforening. Det pædagogiske Selskab stiftedes i 1820, og fra 1870 kunne kvinder blive medlem af selskabet. I 1881 holdtes der tre på hin-

192