HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Minna Kragelund

ningen, idet de mente, at den ikke var grundlæggende og syste­ matisk nok. Kritikken var i stor udstrækning inspireret af den tyske pædagog Rosalie Schallenfeld, hvis ideer diskuteredes og af­ prøvedes i alle nordeuropæiske lande. Rosalie Schallenfeld udgav i 1861 sin første bog om håndarbejdsundervisning,5 hvori hun fremlagde nogle hidtil usete krav til og anvisninger på håndar- bejdsundervisning. Indtil da havde den meste skoleundervisning været et supplement til hjemmenes oplæring af pigerne i tekstile aktiviteter, og i skolen blev der lagt megen vægt på pyntelige ting. Rosalie Schallenfeld så imidlertid håndarbejdsundervisning i et langt større perspektiv. Den skulle ikke alene være en oplæring i teknik, men i endnu højere grad være del af en dannende proces, hvorigennem pigerne skulle oplæres og øves i at blive selvstæn­ dige og ansvarsbevidste samfundsborgere. Det ville efter tidens opfattelse af bl.a. kønsrollemønstre sige, at pigerne skulle lære det, der var nødvendigt for en tjenestepige, der senere kunne blive hustru og moder. De skulle lære at tilvirke de mest almindelige klædningsstykker, især til børn, samt de tekstiler, der iøvrigt var nødvendige i et hjem. Det drejede sig først og fremmest om sim­ pelt linned, dvs undertøj, og om bord-, senge- og køkkenlinned. Især skulle de øves i reparation og vedligeholdelse, og de skulle lære at forstå værdien af ordenssans, akkuratesse, renlighed og nøjsomhed. Det var de basale behov, som håndarbejdsundervis- ningen skulle tilgodese, - ikke luksusbetonede sider af tilværel­ sen. Systematisk undervisningsmetode For at give håndarbejdsundervisningen dette indhold introdu­ ceredes en ny systematisk opbygget undervisningsmetode.6 Den lagde vægt på at lære pigerne de bagvedliggende principper frem for kun at lære dem at fremstille produkterne. Pigerne skulle først lære at beherske de svære dele af en håndarbejdsproces, før de gik i gang med hele processen. F.eks. skulle de ved indlæring af strømpestrikning, som var en meget vigtig disciplin dengang, først strikke en læg med behørige indtagninger. Dernæst skulle de strikke en hæl og til sidst en tå. Først når alle tre ting var strik­ ket perfekt som prøver, fik pigen lov til at strikke en hel strømpe. Nyt var det, at eleverne selv skulle igennem bl.a. planlægning

190