HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Kærlighed til kaldet - et tveægget sværd

skolerne var der 25.215 elever og i betalingsskolerne 13.006 elever. De fordelte sig på 18.699 piger og 19.522 drenge. Ved siden af de kommunale skoler fandtes der en lang række private skoler, der også er medtaget i årsberetningerne. I 1900 fik 4.463 elever undervisning i disse skoler, og heraf var 3.478 piger, hvilket viser en hel anden kønsfordeling af eleverne end i de kom­ munale skoler. I denne artikel skal der ikke kommes nærmere ind på forskellen på skolernes undervisning og elevklientel, hvil­ ket ellers kunne være interessant ud fra et håndarbejdssynspunkt, fordi det uden tvivl vil afsløre forskellige holdninger til kønsrolle­ mønstre og til idealer for pigers opdragelse og undervisning. I ste­ det vil koncentrationen rette sig imod de 30 kommunale skoler, deres lærerinder og deres håndarbejdsundervisning. I de 30 skoler var der ansat 623 kvindelige og 456 mandlige læ­ rere. Kvinderne fordelte sig på 518 fastansatte lærerinder, 73 eks­ aminerede og 32 ueksaminerede timelærerinder. Blandt skole­ inspektørerne var kun én kvinde, nemlig Henriette Petersen, der havde været inspektør på Dronningensgades Friskole siden 1894. Netop Henriette Petersen var en af de syv kvinder, der i 1900 og i årene efter fik stor indflydelse på håndarbejdsfagets udformning. I årsberetningens anciennitetsliste en lærere og lærerinder op­ regnet hver for sig. De er inddelt efter lønningsgrader og opreg­ nes efter anciennitet, dvs efter hvornår de har fået fast ansættelse. De mandlige læreres lønningsgrad slutter med 3 .000 kr, mens de højest lønnede kvindelige lærere fik 2 .000 kr. Netop dette for­ hold - lønforskellen - var en af Københavns kommunes motive­ ringer for at ansætte så mange kvinder i forhold til mænd, hvil­ ket skoledirektionen på Frederiksberg stærkt overvejede at efter­ ligne.3 Håndarbejdsundervisning De offentlige skoler i København havde en lang og for så vidt god tradition for at give pigerne håndarbejdsundervisning. Den ældst kendte plan for håndarbejdsundervisning i såvel betalings- som friskoler stammer fra 1870, og den bærer præg af at være ud­ arbejdet på baggrund af mange års erfaring med undervisning i barneskolen.4 Mange pædagoger var imidlertid kritiske over for undervis­

189