HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Kærlighed til kaldet - et tveægget sværd - om håndarbejdsundervisning og lærerindernes professionalisme A fMinna Kragelund Den følgende tekst handler om, hvordan og hvorfor kærlighed til og glæde ved en urgammel kvindelig beskæftigelse - nemlig hånd­ arbejde - blev sat i anden række på grund af kærlighed til kaldet - lærerindekaldet - og på grund af dyb veneration over for det so­ ciale ansvar, som børneskolen havde påtaget sig i løbet af 1800- tallet. Emnet er håndarbejdsundervisning i københavnske kommune­ skoler år 1900, og det kan jo ellers lyde harm løst nok. Men sådan var det slet ikke. Hundredvis af kvinder og en del mænd deltog i 1880'erne og 90'erne i en meget følelsesladet diskussion om net­ op pigernes undervisning i håndarbejde. Diskussionen handlede imidlertid også om lærerindernes kamp for professionalisme og for at få indflydelse i det mandsdominerede samfund, - her spe­ cielt det mandsdominerede skolevæsen. Skoledirektionen i København ønskede en revision af samtlige fags undervisningsplaner, og det er forarbejdet hertil, der giver os mulighed for at se ind i og ind bag de mange diskussioner. På Københavns Stadsarkiv ligger et stort arkivmateriale herom, og det vil vi vende tilbage til. Glæden ved håndarbejde Men først lidt mere om glæden ved håndarbejde, for det må man­ ge af de 416 københavnske lærerinder, der i 1900 underviste i håndarbejde, have kendt til. Helt indtil 1922 rekrutteredes lære­ rinder nemlig fortrinsvis fra borgerskabet, småborgerskabet og mellemklassen,1 og i deres opvækst har mange af dem uden tvivl stiftet bekendtskab både med de helt basale nødvendige hånd- arbejdsaktiviteter og med de mere glædesbetonede, f.eks. broderi og anden dekoration. De har også kendt til den glæde, det var at samle udstyr, hvor fremtidsdrømmen om mand, hjem og børn

186