HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Helle Linde Afsluttende bemærkninger

Den separerede kvinde har haft en vanskelig, til tider næsten umulig tilværelse. I tiårene omkring 1800 tyder separationernes omfang, der ikke er overgået før i midten af vort århundrede, samt memoirelitteraturen og lovgivningen på, at synet på sepa­ ration og skilsmisse har været liberalt. Kvinderne er derfor må­ ske blevet accepteret af deres omgivelser. Økonomisk må de imid­ lertid have haft store problemer, og mange af dem må have levet på et eksistensminimum. I midten af 1800-tallet har accepten af separerede og fraskilte formodentlig været mindre, mens kvin­ derne, ligesom resten af samfundet, økonomisk har været bedre stillet end tidligere. Myndighederne synes i hele perioden at have bestræbt sig på at give de separerede kvinder tålelige vilkår både i lovgivning og i praksis. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at kvinderne har haft en nogenlunde selvstændig stilling i separa­ tionssager. Nok var understøttelsen ringe, især i 1813, men mæn- dene var også fattige, og understøttelsen var der, også til kvin­ der uden børn. Kvinderne skulle være underdanige over for deres ægtemænd, men de behøvede ikke at finde sig i alting. Separatio­ nen var en mulighed for alle gifte kvinder, og den blev brugt. Redegørelsefo r kilderne Gerda Bonderup giver i »Skilsmisse på dansk. Normer kærlighed og opløste ægteskaber igennem 350 år« i Siden Saxo nr. 4, 1988, en kort oversigt over bl.a. separationer med eksempler fra jysk materiale. I hendes artikel Skilsmisser i Århus 1 6 4 5 -1 9 0 0 i HI­ STORIE, 1987, s. 493 -518 , findes en mere præcis gennemgang af separationer og skilsmisser i lovgivning og praksis i Århus by og amt. Ovf. er henvist til J. Nellemann: Ægteskabsskilsmisse ved kgl. bevilling, Kbh. 1882. Kilderne til denne artikel er først og fremmest Magistratens re­ feratprotokoller for separationsssager 1806-51 og separationspro­ tokoller 1 8 52 -57 med bilag. Protokollerne er ført kronologisk og sagerne er nummereret fortløbende inden for det enkelte år. Hvis en sag henlægges, men genoptages i et af de følgende år, får den et nyt nummer, men der er omhyggeligt henvist til tidligere og senere sagers numre, ligesom der er henvisning til Magistratens almindelige referatprotokol, hvor f.eks. problemer om betaling af

182