HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Helle Linde

Sønnen Otto Wilhelm indtrådte 1864 som kompagnon i firmaet H. P. Bidsted & Co., som handlede med korn ,7 og boede sam­ men med moderen til 1865,8 da hun døde. Kort efter udtrådte han af firmaet, tog borgerskab som detailhandler med henblik på brændevinshandel 18. april 1866 og slog sig ned på Vesterbro i nærheden af morfaderen. Her ses han endnu 1870 i en destilla­ tørvirksomhed med 2 ansatte9 og en skattepligtig indtægt på 8 0 0 rdl. årligt, hvilket ikke er imponerende.10 1872 blev han ad­ let sammen med faderen, giftede sig 1873 og blev direktør for »Palmekjærnefabriken« i Århus, den senere Århus Oliefabrik. Han flyttede med sin kone og datter til København kort før sin død i 1916.11 Man kunne altså klare sig rigtig pænt som fraskilt enlig moder og som skilsmissebarn, hvis man havde baggrun­ den i orden. I memoirelitteratur kan man finde en del eksempler på skils­ misser i de bedre kredse. I årene før og efter 1800 synes man ikke at tage skilsmisser så tungt. I Carl Christian Holtens (1775-1862) og Sophie Thalbitzers (1774-1861) erindringer12 nævnes adskil­ lige separationer og skilsmisser i forbifarten, næsten på linje med andre familiebegivenheder. I Eleonore Christine Tschernings (1817-90) erindringer ses der mere alvorligt på sagen. Hun kunne i 1846 ikke tænke sig at aflægge visit hos Alfred Hages kone, der var blevet skilt fra sin tidligere m and .13 Lovgivningen J. Nellemann har omhyggeligt redegjort for lovgivning og bevil­ lingspraksis fra middelalderen til 1880 i Ægteskabsskilsmisse ved kongelig bevilling, Kbh., 1882. Her skal kun gives et rids af lov­ givningen vedr. København, og fremdrages eksempler, som siger noget om myndighedernes holdning til separationer. I København hørte ægteskabssager, herunder sager om ophæ­ velse af ægteskaber, indtil 1771 under tamperretten, som var en gejstlig ret, der i København administreredes af universitetet. Ar­ kivalier herfra er iøvrigt ikke bevaret. I resten af landet ophæve­ des tamperretterne først 1797. I København skulle sagerne efter 1771 afgøres af Hof- og Stadsretten eller ved kgl. bevilling. Som nævnt i indledningen skulle separationer i København fra 1795 bevilges af Magistraten. Magistraten havde imidlertid længe før

180