HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Helle Linde

sørge børnene. Bidragene udgør igen fra 1 mark til 3 V 2 rbdl. til hustru og 1 -2 børn. I et enkelt tilfælde, hvor der skal betales 1 mark ugl. til 2 børn, suppleres dette bidrag med 2 mark fra pleje­ stiftelsen. En mand, som betaler 3 mark ugl. til konen og 1 barn, tjener selv 6 mark ugl., og en matros, som får kost og logi i flå­ den, må afstå hele sin løn i penge. Det siges ikke, hvor meget det er. Bidragenes værdi er vanskelige at vurdere i 1813 med de usta­ bile pengeforhold. Ifølge kæmnerregnskabet 1813 får førsteborg­ mesteren 3450 rbdl. årligt i løn, en rådmandsenke 287 rbdl. årligt i pension eller ca. 5 V 2 rbdl. ugentlig, og en pensioneret rådstue­ tjener 143 rbdl. årligt eller ca. 2 3 /4 rbdl. ugentlig. Bidrag til kvinder med børn må først og fremmest være fastsat ud fra, hvad manden kunne betale, og må i mange tilfælde have været under det minimum, man kunne leve for. Enkelte kvinder oplyser, at børnene er i pleje hos deres forældre, eller at de vil sup­ plere indtægterne ved at vaske for folk, være vågekoner e.l. Tje­ nestepiger med børn accepteredes ikke. Løsningen kunne også være, at de flyttede sammen med manden igen. I separationspro­ tokollerne forekommer det, at en kvinde får separation flere gan­ ge, dvs. at ægtefolkene er flyttet sammen efter en separation. I de tilfælde, hvor genoptagelsen af samlivet lykkedes, er det ikke an­ ført i separationsprotkollerne. Underholdsbidragene i 1843 er i tal ikke så forskellige fra belø­ bene i 1813. Kvinder uden børn får fra 1 mark til 3 rdl. ugl., kvin­ der med - oftest 1 - barn får fra 1 V 2 mark til 5 rdl. ugl. Dette år fik den øverste borgmester imidlertid 2 2 0 0 rdl. i løn og en råd­ mandsenke 20 0 rdl. i pension,4 så understøttelsen synes at være væsentligt forbedret. Hvordan det siden gik De separeredes senere skæbne kan være vanskelig at spore. De var fattige og gjorde sig sjældent gældende i det offentlige liv, de flyt­ tede ofte, kunne skifte erhverv og kvinderne kunne skifte navn. Fik de senere endelig skilsmisse i København, er det dog en del lettere at følge dem, idet der i separationsprotokollerne er henvis­ ninger til skilsmissesagen, som også kort er beskrevet i proto­ kollen. En følgende endelig skilsmisse er langt mere almindelig i 1843 end i 1813 .1 1813 er skilsmisse noteret ved ca. 1/6 del af se­

178