HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5
Helle Linde
sørge børnene. Bidragene udgør igen fra 1 mark til 3 V 2 rbdl. til hustru og 1 -2 børn. I et enkelt tilfælde, hvor der skal betales 1 mark ugl. til 2 børn, suppleres dette bidrag med 2 mark fra pleje stiftelsen. En mand, som betaler 3 mark ugl. til konen og 1 barn, tjener selv 6 mark ugl., og en matros, som får kost og logi i flå den, må afstå hele sin løn i penge. Det siges ikke, hvor meget det er. Bidragenes værdi er vanskelige at vurdere i 1813 med de usta bile pengeforhold. Ifølge kæmnerregnskabet 1813 får førsteborg mesteren 3450 rbdl. årligt i løn, en rådmandsenke 287 rbdl. årligt i pension eller ca. 5 V 2 rbdl. ugentlig, og en pensioneret rådstue tjener 143 rbdl. årligt eller ca. 2 3 /4 rbdl. ugentlig. Bidrag til kvinder med børn må først og fremmest være fastsat ud fra, hvad manden kunne betale, og må i mange tilfælde have været under det minimum, man kunne leve for. Enkelte kvinder oplyser, at børnene er i pleje hos deres forældre, eller at de vil sup plere indtægterne ved at vaske for folk, være vågekoner e.l. Tje nestepiger med børn accepteredes ikke. Løsningen kunne også være, at de flyttede sammen med manden igen. I separationspro tokollerne forekommer det, at en kvinde får separation flere gan ge, dvs. at ægtefolkene er flyttet sammen efter en separation. I de tilfælde, hvor genoptagelsen af samlivet lykkedes, er det ikke an ført i separationsprotkollerne. Underholdsbidragene i 1843 er i tal ikke så forskellige fra belø bene i 1813. Kvinder uden børn får fra 1 mark til 3 rdl. ugl., kvin der med - oftest 1 - barn får fra 1 V 2 mark til 5 rdl. ugl. Dette år fik den øverste borgmester imidlertid 2 2 0 0 rdl. i løn og en råd mandsenke 20 0 rdl. i pension,4 så understøttelsen synes at være væsentligt forbedret. Hvordan det siden gik De separeredes senere skæbne kan være vanskelig at spore. De var fattige og gjorde sig sjældent gældende i det offentlige liv, de flyt tede ofte, kunne skifte erhverv og kvinderne kunne skifte navn. Fik de senere endelig skilsmisse i København, er det dog en del lettere at følge dem, idet der i separationsprotokollerne er henvis ninger til skilsmissesagen, som også kort er beskrevet i proto kollen. En følgende endelig skilsmisse er langt mere almindelig i 1843 end i 1813 .1 1813 er skilsmisse noteret ved ca. 1/6 del af se
178
Made with FlippingBook