HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Karen Hjorth

(Frøken, jeg har i hast den ære at forhøre mig om Deres og Deres kære forældres helbred og hvordan det kan være, at De ikke har gjort mig den ære at svare på mit brev af 28. Jeg håber ikke De er syg eller at De har glemt mig). Her kunne forældre trygt læse med, men et udateret brev fra sam­ me periode synes kun beregnet for Adelgundes øjne, hun elsker ham lidt, mener han, for hun har kaldt ham »mon cher« (min kære), så derfor: »Mon tout en tout . . . mon ange, mon adorable divine Gundgen, ma reine, ma souveraine et belle maitresse de mon coeur, ma charmante amante, mon ame, ma tres chère, mon doux coeur, mon poupon, ma mignonne, mon bien, mon thresor, mon inestimable bijou, ma toute bonne, ma vie, ma belle, mon autre moimeme, ma tres aimée, ma tres aimable, mon incomparable, mon amie, mon epouse,' ma femme etc. etc.«. (Mit et og alt, min engel, min tilbedte guddommelige Gundgen, min dronning, min herskerinde, mit hjertes smukke herskerinde, min charmerende elskede, min sjæl, min kæreste, mit blide hjerte, min dukke, min kæledægge, min elskede, min skat, mit uvurder­ lige smykke, mit velvære, mit liv, min smukke, mit andet jeg, min højtelskede, min elskeligste, min enestående, min veninde, min hustru, min kone etc. etc.). Alt dette er dog ikke tilstrækkeligt til at opveje hendes ene »mon cher«. Han bebrejdede hende, at man ikke må skrive, sige eller vise hvor forelsket man er, hvordan vil hun »ma foi« have, at man skal elske hinanden uden at sige, skrive og vise det? Han takkede for et kort møde, men der er meget mere han skal sige, så hun må modtage ham igen - snart. P.S. brevet er skrevet i den glæde han føler over deres »l'adieu que nous primes (vous savez bien)« (vo­ res afsked, De ved nok!). I januar 1749 blev de gift og 6 måneder senere fødtes deres før­ ste barn! I de følgende 17 år fødte Adelgunde yderligere 10 børn. J. G. skrev flittigt til hende, når de var borte fra hinanden. Hans

16