HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Helle Linde

mens børnene i 7 tilfælde deles. En kontroloptælling 1807 og 1842 viser den samme tendens. Fordelingen af børnene har tilsyneladende ikke voldt de store problemer. Det fremgår dog af enkelte sager, at mødrene har et stærkt ønske om at få børnene (80/1813, 45 /1843 , 136/1843) og i et par tilfælde forekommer det, at en mere veluddannet fader be­ tinger sig, at drengebørnene senere overlades til ham til udda- nelse, selvom moderen i første omgang får drengen (144/1813, 240/1813, 32/1843, 81/1843). Den, der ikke har fået børnene, kan finde på at protestere et stykke tid efter separationen mod an­ bringelsen, fordi børnene bliver forsømt (nr. 43/1813, 228/1813, 65/1843). Deles børnene, får faderen de ældste og moderen de yngste, men kommer alle børnene til en af forældrene, synes bør­ nenes alder ikke at spille nogen rolle. Hovedtrækket er, at bør­ nene anbringes hos moderen, hvis ikke der er grund til andet. Når børnene anbringes hos faderen, fremgår det ofte, enten at mo­ deren er fordrukken eller har i sinde at tage arbejde som tjeneste­ pige og derfor ikke kan have børnene. At moderen i 1843 oftere får børnene, kan skyldes en ændring i samfundets indstilling til mødre og børn, som også kendes i andre sammenhænge, men ho­ vedårsagen er formodentlig generelle forbedringer i økonomien. I 1813 var en enlig moder i en næsten umulig situation, hvis ikke faderen kunne og ville betale et ordentligt underholdningsbidrag, i 1843 var kvindernes mulighed for at forsørge sig selv bedre og levestandarden i almindelighed så meget højere, at en fattig kvin­ de, der skulle tage sig af sine børn alene, kunne komme over et eksistensminimum. De økonomiske betingelser for separationerne gav derimod an­ ledning til strid, og uenighed herom var ofte årsag til, at separa­ tionen slet ikke kunne gennemføres. Der skulle træffes aftale om boets deling, underholdsbidrag til konen og underholdsbidrag til børnene. Det gik endda nogenlunde med boets deling, som enten aftaltes mellem parterne indbyrdes eller henvistes til skifterettens afgørelse. Ofte var der ikke noget bo af betydning at dele. Den, der havde børnene, blev normalt boende i hjemmet og udleverede personlige ejendele og evt. andet af indboet til den, der flyttede. Var der ingen børn, heller ikke fra tidligere ægteskaber, blev man­ den i 1813 oftest boende i hjemmet, som i en del tilfælde har væ-

176

Made with