HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

At skillesfra bord og seng fælde. Ofte pålagde Magistraten den klagende part at skaffe vid­ ner på de overgreb, der måtte være begået, og påtog sig derefter at overtale eller næsten tvinge den, der modsatte sig separationsvil­ kårene, til at godtage dem. Lykkedes det ikke, kunne Magistra­ ten indsende sin afgørelse til godkendelse i Kancelliet (89/1813, 264/1813). Det var tydeligt, at Magistraten i sine afgørelser så på mulighederne for at sikre kvindernes og især børnenes forsørgelse i disse sager. Den synes ikke at have anlagt et moralsk-kristent syn på ægteskabet, men at have set problemet som et socialt-øko- nomisk spørgsmål. Kvindernes begrundelse for at søge separation var helt over­ vejende vold og drikkeri. Utroskab bruges af kvinderne kun som hovedgrund, hvis manden forsømmer sine økonomiske forpligtel­ ser på grund af en anden kvinde, f.eks. fordi han er flyttet sam­ men med hende. I en del tilfælde var manden af andre grunde flyttet hjemmefra uden at have sikret familiens forsørgelse. Var han helt forsvundet, var det næsten umuligt for konen at få sepa­ ration. Sammenfattende var den afgørende grund til separation manglende forsørgelsesevne. Mændene søgte ligeledes separation på grund af økonomiske problemer, som opstod ved konens drikkeri, ødselhed eller for­ sømmelighed, f.eks. forekommer i enkelte tilfælde »hang til lot­ terispil« som begrundelse. For mændene spillede utroskab en be­ tydelig større rolle end for kvinderne. Separationsvilkdrene Magistraten beskæftigede sig indgående med vilkårene for separa­ tionen. I ca. halvdelen af ægteskaberne var der umyndige fælles­ børn på separationstidspunktet. I 1813 anbragtes børnene i ca. 2 /3 af tilfældene hos moderen og i ca. 1/3 af tilfældene hos fade­ ren. I enkelte tilfælde blev børnene delt mellem forældrene. Der synes at være en stigende tilbøjelighed til at tildele moderen bør­ nene. I 1843 får faderen kun børnene ved 7 ud af 33 separationer,

Separationsbevilling for tømmermand Christian Jonasen og hustru 1813. Manden fik forældremyndigheden over datteren, men magtede ikke opgaven, så moderen måtte senere overtage hende. Magistratens separationssager 43/1813, Københavns Stadsarkiv.

175