HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

At skillesfra bord og seng tionsafgifterne, for hvilke tallene er angivet i skemaet, viser lige­ ledes en stærk stigning. Er dette rigtigt, er antallet af opløste ægte­ skaber altså relativt faldet betydeligt mere end det fremgår af ske­ maets første kolonne. Undersøgelsen har hovedsagelig været koncentreret om de sa­ ger, der førte til separation, idet jeg mener, at det er antallet af se­ parationer, der giver den bedste forestilling om antallet af opløste ægteskaber i denne periode. Skilsmisse fik man normalt kun, hvis man ville indgå nyt ægteskab efter separationen, men til gengæld kunne der ikke helt sjældent forekomme to skilsmisser, idet først den ene ægtefælle og derefter den anden fik tilladelse til at indgå nyt ægteskab. Separationerne var det første og nødvendige skridt til opløsning af ægteskabet. Fra 1813 til 1843 halveredes antallet af separationer, som det fremgår af skemaet. Faldet skyldes delvis separationerne blandt ansatte i flåden og i mindre omfang i hæren. I 1813 er den mand­ lige part ansat i hær eller flåde i 1/3 af separationssagerne, i 1843 er hær eller flåde kun repræsenteret i godt 1/10 af separationerne. Mange af de separerede i 1813 boede, både før og efter separatio­ nen, i flådens huse i Nyboder, der ikke kan have været nogen idyl på den tid. Det fremgår da også af litteratur om Nyboder, at man netop i årene efter 1813 fandt det nødvendigt at foretage en gen­ nemgribende udrensning af beboerne. Krigen må formodentlig tage ansvaret for de mange separationer i flåden omkring 1813. De separeredes baggrund Separationer forekom i alle befolkningslag, men der var en over­ vægt af separationer i de laveste sociale lag. De største erhvervs­ grupper var 1813 (med 1843 i parentes): håndværkssvende 16 (21), matroser 13 (0), tømmermænd ved Holmen 11 (3), arbejds- mænd/vægtere/tjenere 10 (15), håndværksmestre 9 (9) og sko­ magere 5 (0). Begge år findes enkelte eksempler på erhverv med en noget højere social status. I 1813 således en silke- og klæde­ kræmmer (nr. 256), en pibefabrikant (nr. 121) og maleren Eckers-

Tableau VI: »Elendighed« af C. W. Eckersberg, se teksten til forrige billede. Kobberstik­ samlingen.

171

Made with