HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

»Efterretninger om ægtepar«

teret vil blive sendt til Munkholm i flere år, mens Louise vil miste hele sit gode omdømme, og hvis hendes mor støtter hende, vil al­ verden tro, at hun gør det bare for at volde faderen sorg! Efter denne svada bliver der i en kærlig tone fortalt om alt det nye, han har købt til hende i København, og han ender med at bede hende alligevel elske ham en lille smule om ikke for andet så for deres børns skyld, men selv er han »de coeur et d'ame . . . . tout a toi« (af hjerte og sjæl - helt din). I denne familie skulle far nok bestemme hvem hans datter skulle gifte sig med. Og dog, Louise blev i 1769 gift med Jørgen Ditlev, greve Trampe. Huskede J. G. von Scholten mon, hvordan han gjorde kur til Adelgunde Elisabeth 20 år tidligere. I et brev fra juni 1748 instru­ erede han hende i at sende ham breve, men adressere dem til hans tjener, for så ville hans far ikke blive nysgerrig og læse brevene. J. G. beklagede, at han ikke kan gifte sig, før han er avanceret, og han kan ikke avancere, før han har betalt sin gæld, og det kan kun ske med hjælp fra hans far. Han har fået venners venner til at bringe sagen på bane over for faren, så måske, men den øko­ nomiske situation er værre end nogensinde, han skylder mange penge, har ingen, og har ikke udsigt til at få nogen, med mindre der sker et mirakel. »Mon chère ange, je t'aime de tout mon coeur«, men hvorfor har hun svaret ham på tysk, det er et ræd­ somt sprog og vil hun venligst »écris a l'avenir des lettres fran­ çaises et plus te n d r e s ton triste et fidèle amant«. (Min kære engel, jeg elsker dig af hele mit hjerte . . . skriv i frem­ tiden franske breve og lidt ømmere, din bedrøvede og trofaste el­ skede).

Ved siden af blev der også ført en tilsyneladende mere »officiel« korrespondance mellem de forlovede:

»Mademoiselle . . . . j'ai voulu a la hâte avoir l'honneur de m'informer de l'etat de votre santé et de celle de vos chers Parens, et d'ou il vient, que vous ne m'avez pas fait l'honneur de répondre a ma lettre de 28. Je n'espere pas que vous est malade, ou que vous m'avez oublié«.

15