HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Viet på Københavns Rådhus

NOTER OG HENVISNINGER

1. H. J. H. Glcedesmark: Kirkeforfat­ ningsspørgsmålet i Danmark indtil 1874 (1948), s. 482. Povl Bagge: Lev­ ned og politisk virksomhed (Johan Nicolai Madvig. Et mindeskrift. I, 1955), s. 143, Den danske Kirkes Hi­ storie VII (P. G. Lindhardt, 1957), s. 23f. Jens Ulf Jørgensen: Ægteskabs­ indgåelse (Dansk kulturhistorisk Opslagsværk II, 1991) s. 965. 2. Protokoller over borgerlige vielser i København 1851-1922: 41 bd. Regi­ stre 1851-1922: 6 bd. (Københavns Stadsarkiv). 3. Det er bemærkelsesværdigt, at den senere så kendte statistiker og na­ tionaløkonom, Harald Westergaard, der bl.a. var aktiv i kristeligt orga­ nisationsarbejde, var forlover ved en borgerlig vielse af to fritænkere. 4. Det modificerede vielsesritual for fraskilte stammede fra det forslag til brudevielsesritual, som J. P. Mynster udarbejdede i 1839, men som frem­ kaldte en sådan debat i teologiske kredse og modstand fra især Grundt­ vig, at det ikke blev autoriseret. De nævnte »analogier« gik temmelig vidt; bl.a. forfattede P. C. Kierkegaard et ritual, der indledte med en hvas domsprædiken og formaning til an­ ger og omvendelse. (P. G. Lindhardt i Den danske Kirkes Historie VII (1958), s. 74). 5. Et andet kendt par blandt de tidligt borgerligt viede var »ungkarl, dr. med. Chr. Harald Lauritz Peter Emil Bohr og frøken Ellen Adler«, først­ nævnte medlem af Folkekirken, sidstnævnte af Mosaisk Trossam­ fund. Vielsen foregik 14/12-1881. Forlovere: P. D. Adler og cand. phil. Georg Bohr. 6. Den borgerlige vielsesformular blev udsendt gennem Justitsministeriet ved cirkulære af 20/6-1851 til Kø­

benhavns Magistrat og samtlige amtmænd. 7. Om brudevielsesritualet, se Jette Holm: Historisk indledning om brudevielsesritualet (Dåb og vielse. Betænkning afgivet af Kirkemini­ steriets liturgiske kommission. Be­ tænkning nr. 973. 1983), s. 62-88. Det gældende ritual i 1851 var fra 1685. Teksten findes i Forordnet Al­ ter-Bog udi Dannemark og Norge (1812), s. 255-261.1 Forordnet Alter- Bog for Danmark (1882), s. 263-69, er teksten så vidt »moderniseret«, at kvinden hos Salomon ikke benæv­ nes »en god TING«, men »en god GAVE«! Ved bekendtgørelse af 24. marts 1897 autoriseredes en revide­ ret liturgi for brudevielse. Heri be- tonedes fortsat kvindens underda­ nighed under manden. 1909 frem- lagde Dansk Kvindesamfund på ini­ tiativ af Astrid Stampe-Feddersen og Johanne Blauenfeldt et udkast til brudevielsesritual, der udelod un­ derdanighedsteksten. Udkastet kom til at indgå i et nyt ritual fra 1912 til VALGFRI brug ved siden af 1897- ritualet. Den seneste autorisation er fra 1992 (Kirkeministeriets bekendt­ gørelse af 8/10), hvor enhver tekst om ulighed og kvindelig underdanighed omsider er blevet udrenset. 8. Pauline Frederikke Worm (1825- 883) er biograferet af Aagot Lading i Dansk Biografisk Leksikon 3. udg. (1979-1984). 9. Johanne Marie Abrahammine Meyer (1838-1915) er biograferet af Inga Dahlsgaard i Dansk Biografisk Lek­ sikon 3. udg. (1979-1984). 10. Blandt de intellektuelle træffes flere historikere. Eksempelvis 5/1-1900: Cand. phil. Frants Eiler Nystrøm (fri­ tænker) borgerligt viet til Ida Got- friede Maren Petersen (medlem af

163