HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Grethe Ilsøe

fremgangsmåden ved borgerlig vielse og om ægteskabsbogens fø­ relse m.m. I anordningens § 4 citeredes vielsesformularen. Det var den Madvig'ske, endda til punkt og prikke, der således viste sig særdeles levedygtig. § 5 bestemte, at der føres en ægteskabs­ bog og et duplikat af denne. Herved havde den borgerlige vielse også m.h.t. protokollering opnået samme status som den kirke­ lige (jf. den dobbelte kirkebogsføring siden 1812: hovedbog - kon­ trabog). Som noget nyt indførte § 8, at både brudefolkene og de ved vielsen fungerende vidner skulle underskrive vielsesindførs­ len i ægteskabsbogen, hvor hidtil kun øvrigheden havde under­ skrevet. Dette til forskel fra ægteskabsindførslen i kirkebogen, der ikke underskrives. Selvklart for at højtideliggøre den bor­ gerlige vielse, kunne iflg. § 3 vedkommende kommunalbesty­ relse bestemme, at den øvrighedsperson, der foretog vielse, un­ der handlingen skulle være iført en sort kappe, hvis udstyrelse forinden var godkendt af overøvrigheden. Vedkommende kom­ munale kasse skulle udrede udgifterne til kappens anskaffelse. I København tøvede Borgerrepræsentationen i øvrigt - til borg­ mester Kapers store fortrydelse - med at bevilge en giftefoged­ kappe.16 Samme borgmester Kaper foretog 2. januar 1923 (uden kappe) den første borgerlige vielse i København efter den nye lov. Brude­ folkene var cand. phil. Thorkild Høst og Eli Stallknecht. Det var da 71 år og 6 måneder siden overpræsidenten viede Christine Marie Bruun til skræddersvend Christen Christiansen. Det bor­ gerlige ægteskab var nu ikke længere en »nødcivilordning«!17 Dokumentation ogfremgangsmåde ved borgerlig vielse Dokumentationskravene ved henholdsvis kirkelig og borgerlig vielse 1851-1922 var for størsteparten identiske. Det drejede sig om følgende: - attester for parternes dåb og konfirmation - samtykke fra kvindens forældre eller værge, hvis hun ikke var fyldt 25 år

Punch 1892 s. 13.

160