HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Grethe Ilsøe

de øvrige 38 fraskilte kvinder var medlem af Folkekirken, og at det var deres ikke-fraskilte tilkommende mand, der tegnede sig som fritænker ved den borgerlige vielse. En af de fraskilte kvin­ der var medlem af Mosaisk Trossamfund. En ny ægteskabslov Efter Verdenskrigen var der et erkendt behov for en række æn­ dringer i det bestående samfund, herunder af den nu helt foræl­ dede ægteskabslovgivning. På Rigsdagen arbejdede man fra 1922 med forslag til ny ægteskabslov. I det Folketingsudvalg, der be­ handlede sagen, var 3 ud af 15 medlemmer kvinder. Det var cand. mag. Elna Munch (radikal), overretssagfører Mathilde Malling Hauschultz (konservativ) og formand for Det kvindelige Bryg­ geriarbejderforbund Helga Larsen (socialdemokrat). De var alle tre gift, den ene borgerligt viet (Munch), de andre to kirkeligt (Hauschultz og Larsen).131 spørgsmålet om borgerlig vielse delte de sig, således at Hauschultz som flertallet gik ind for valgfri (fa­ kultativ) løsning, mens Munch og Larsen med mindretallet øn­ skede tvungen (obligatorisk) borgerlig vielse. Udvalgets betænk­ ning blev afgivet 30. maj 1922.14 Nøjagtig en måned senere, 30. juni, kunne »Lov om Ægteskabs Indgåelse og Opløsning« stad­ fæstes af kongen til ikrafttræden 1. januar 1923. Om borgerlig vi­ else hedder det: § 28: Ægteskab stiftes enten ved kirkelig eller borgerlig vielse (altså fakultativ borgerlig vielse).

§ 31: Adgang til at blive borgerlig viet står åben for alle, uanset om betingelserne for kirkelig vielse er til stede eller ikke.

§ 32: Borgerlig vielse foretages i København af magistraten, i køb­ stæderne og på Frederiksberg af borgmesteren og i landsognene af sognefogden eller den af amtet i h.t. § 20 valgte person (særlige omstændigheder) . . . . De nævnte myndigheder er pligtige at ud­ føre vielse og dermed forbundne forretninger for dem, der ønsker det, uden hensyn til, om nogen af brudefolkene er bosat indenfor den pågældende myndigheds område eller ej.

158

\