HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Grethe Ilsøe Vielsesritualet

Den borgerlige vielsesformular blev i 1851 udformet af J. N. Mad­ vig personligt og er for sin tid forbløffende enkel og holdt i en ganske nøgtern stil. Nok så bemærkelsesværdigt og betydnings­ fuldt er imidlertid den opfattelse af ligeværdighed mellem køn­ nene, som kommer til udtryk i det Madvigske ritual: ». . . Det på­ ligger mig som dette Steds Øvrighed af minde Dem om Betydnin­ gen og Vigtigheden af den Forbindelse, som De nu står i Begreb med at indgå. Det Løfte, De her skulle give hinanden indeholder et uigenkaldeligt Tilsagn om Kærlighed, Troskab, gensidig Hjælp og Bistand gennem hele Livet, i alle dets Forhold, under alle Om­ skiftninger; dertil forpligter De Dem i denne Stund og kalder Øvrigheden til Vidne derpå. Agtelse for dette Løftes Hellighed er Betingelsen for Familiernes Lykke og Tilfredshed og Grundvolden for den sædelige Orden; Overtrædelse deraf vil undergrave Deres Livs Fred og Deres Samvittigheds Ro, om den end ikke altid med­ fører Ansvar efter den borgerlige Lov. I det Håb og den Forudsæt­ ning, at De begge vel har overvejet dette, og er kommet hid med det faste Fortsæt af holde det Løfte, De aflægger, og at leve med hinanden som det sømmer sig rette Ægtefolk, i Kærlighed, En­ drægtighed og Ærbarhed, tilsiger Øvrigheden Dem i Statens Navn alle de Rettigheder, der følger med et lovligt Ægteskab, men pålæg­ ger Dem tillige alle de Forpligtelser, som Ægtefolk har imod hin­ anden indbyrdes og imod Andre, og indskærper Dem alvorligt Opfyldelsen af disse Forpligtelser . . .«.6 Den borgerlige vielsesformular stod i en skarp modsætning til samtidens kirkelige vielsesritual, der ikke alene indlagde en gam­ meltestamentlig forbandelse over kvinden, men også med Paulus gjorde manden til hendes hoved og pålagde hende at være ham underdanig i alle ting, for derefter med Salomons ord at konklu­ dere: »Hvo som får en Hustru, han får en god Ting og annammer

af Herren Velbehagelighed«.7 Pauline Worm og Johanne Meyer

Den første kvinde, der offentligt reagerede mod det kirkelige vi­ elsesritual var præstedatteren Pauline Worm, der 1878 i Dansk Kirketidende kaldte det »grufuldt« og »uhyggeligt« og »Et Aag for Kvindens Samvittighed«.8 Pauline Worm vandt imidlertid ikke

152