HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

»Efterretninger om ægtepar« råd, kammerherre og overstaldmester Wilhelm Ditlev Werner von Staffeldt, 47 år gammel, med sin kone, Anna Sophie født Schack, 37. Det var første ægteskab for begge. Hun havde som ganske ung pige opholdt sig ved hoffet og havde i breve fra 1751-54 fortalt sin bedstemoder, som også hed Anna Sophie Schack, herom. I hendes privatarkiv ligger de nu .7 Heraf forstår man, at der blev gjort kur til den 17-årige pige af hr. von Scheel, men hun sendte artigt hans breve til bedstemor og bad hende råde og beslutte. Han ville giftes og fortalte hende, at hans mor og søster havde været hos den lille Anna Sophies bedstemor for at anholde om hendes hånd. Bedstemor havde ikke noget mod forbindelsen, hvis Anna Sophie selv ville have ham, og det ville hun tilsyneladende »que je crois de pouvoir être heureuse avec lui, et c'est pourquoi je lui ai promis une constance eternelle«. (25.12. 1751) (jeg tror at kunne blive lykkelig med ham, og det er derfor jeg har lovet ham en evig troskab). Det fremgår videre, at hun har lovet ham dette, inden samtykket var opnået, men kun fordi hun var sikker på, at bedstemor ville give det. Et udateret brev i samlingen fortæller imidlertid, at selv om det så lovende og lykkeligt ud, så kom der problemer af en eller anden art. Anna Sophie fik nogle råd af familiens juridiske rådgiver, som hun måtte følge, men, skrev hun, det forekom hende uværdigt, hvis hun skiftede følelser overfor hr. Scheel. Han forsvandt fra brevene, og den 18.8. 1759 skrev W. D. W. von Staffeldt til grevinde Schack, at hans kone, hendes barnebarn, havde fået en datter. Hun blev altså gift med en anden, en ulykkelig ungdomsfor­ elskelse fulgt af et fornuftsægteskab? Hendes første kærligheds­ historie får en ekstra dimension, når man blader videre i bedste­ mors arkiv og ser, at moderen, efter faderens død, løb væk med en officer og som følge heraf fik frataget myndigheden over børn og gods. Den store kærlighed? Torsdag den 6 . august kl. 11 om aftenen 1771 sad en mand i Kø­ benhavn og skrev til sin kone, som han da havde været gift med i mere end 20 år: »Allerliebste siisse F r a u « ...................dein getreuen liebenden Mann J. G. von Scholten«. Som sluthilsen i et brev fra det følgende år skrev han:

13