HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Karen Hjorth

deres underhold, enten ved egne midler, egen næring, ved pension eller ved fattigvæsenet. Desuden alder, første, anden eller tredje enkestand, enkestandens tid og hvor mange uforsørgede børn, der var ved mandens død. 16. maj indsendtes 2 pakker skemaer til Rentekammeret fra Kø­ benhavns rådstue, og de blev 25. maj sendt videre til Oeder .3 Fra det øvrige Sjælland er skemaerne kommet i mindre portioner i løbet af resten af 1771.4 Formålet var at indrette en enkekasse, der kunne hvile i sig selv, dvs. udbetalingerne skulle stå i forhold til den indbetalte sum. Oeder havde udgivet et skrift om enkekasser 1771, og det var an ­ ledningen til, at han var blevet bedt om at foreslå organiseringen af en sådan. Ved beregningen spillede mændenes og hustruernes alder en stor rolle, og det var disse oplysninger, som denne tæl­ ling skulle give. Folketællingen 1769 gav kun oplysning om al­ dersgruppe og erhverv. Imidlertid satte Struensees fald og den følgende reaktion mod initiativer startet i hans tid en stopper for planen om enkekassen. To kommissioner undersøgte planen, men det endte med, at Oeder blev forflyttet fra hovedstaden og udnævnt til landfoged i Olden- burg, og hans undersøgelse blev henlagt i Rentekammeret .5 Og der står tabellerne så, nu indbundet og lidt slidte af slægtsforsker­ nes brug. Men læst som helhed kan tabellerne også bruges til at befolke husene i København, fortælle hvilke ægtepar der boede Christianshavns kvarter nr. 4, som er Brogade/Torvegade .6 Blandt andre var det bager Christensen, 52 år gammel, gift for 2. gang med en kone på 54, hvis 3. ægteskab det var, og Fischer, en fattig sengeliggende mand på 35, med en kone, der var 19 år ældre og i sit andet ægteskab. Om deres ægteskab var en praktisk foran­ staltning eller en rigtig kærlighedshistorie er noget, man kun kan digte om, fordi disse mennesker ikke har efterladt sig skriftlige udsagn, der giver mulighed for at komme tættere på deres ægte­ skab. Men andre af de på Oeders foranstaltning fortegnede ægte­ par har efterladt breve, der endnu, mere end 200 år senere, kan give os spredte indtryk af forholdet mellem mand og kvinde. Når man ikke kan f å den man elsker ■ ........... Strand kvarter nr. 64, Børsgade/Slotsholmsgade, boede gehejme-

12

Made with