HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

»Efterretninger om æ g te p a r ................... « - nogle kig ind i ægteskabet i slutningen af 1700-tallet A fKaren Hjorth Indledning Kærlighedshistorier er spændende, rørende, gribende, men da der i den slags sager er tale om følelser, fornemmelser og uudtalte ord, er det en vanskelig sag at få kærligheden systematiseret og stati­ stisk belyst. Det skal slet ikke forsøges her, men med udgangs­ punkt i en statistisk opgørelse af antallet af ægtepar i København i 1771 skal jeg forsøge at sætte lidt kød og blod på statistikken ved at kombinere optællingen af ægtepar med andre kilder i private og offentlige arkiver for at få en fornemmelse af, hvordan man opfattede kærligheden i ægteskabet i slutningen af 1700-tallet. Efterretninger om ægtepar . . . I Rentekammerets arkiv i Rigsarkivet findes 8 store bind, som er placeret i gruppen 352 Statistiske efterretninger. Fællestitlen for de 8 bind er »Efterretninger om ægtepar, enkemænd og enker for København, Amager, Bornholm, Møn og Sjælland 1771«. Bindene kaldes de Oederske Efterretninger og bruges af slægtsforskere som en særlig københavnsk og sjællandsk folketælling forud for den første egentlige folketælling i 1787, hvor folk blev nævnt ved navn. Bindene er resultatet af en ordre fra kongen, Christian 7., til fi­ nansråd J. C. Oeder om at tage fat på udarbejdelsen af et forslag til en enkekasse efter tysk model, til gavn for borgerne og til be­ sparelser for staten .1 Den 2. marts blev Rentekammeret, Postvæsenet og Generalitets- og Commissariatskollegiet anmodet om at stille sig til rådighed for Oeder med de oplysninger, han måtte behøve til udformnin­ gen af sin plan. Rentekammeret skulle bistå ham med oplysnin­ ger om forholdet mellem antallet af enker og antallet af bestående ægteskaber. Der var i 1769 foretaget en folketælling, den første i landet. Det var en sammentælling for hvert sogn og købstad af indbyggerne fordelt efter alder, køn og erhverv, men den gav ikke

10