HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1993 h5

Frigivet til ægteskab?

Rasp- og Forbedringshuset paa Chri­ stianshavn. Kopibog over udgåede skrivelser 1790. Hans Kofoed havde i 1781 overtaget posten som direktør i Børnehuset. Han var samtidig direk­ tør for Uldmanufakturen. I 1796 ef­ terfulgtes han af sin søn Daniel Ko­ foed. 7. Det har ikke været muligt af finde original eller kopi af benådningsan­ søgningen. 8. Karen Hjorth: Fosterdrab, moral og straf. Kvinders liv og død set i det teologiske fakultet ved Københavns Universitet. Trykt i Søg - og I skal finde. s. 25-33. Arki. Varia 1991. 9. Beth Grothe Nielsen: Letfærdige Qvindfolk - om Gisle Nielsdatter og andre barnemordersker. 1982. 10. Miranda i Danmark. Francisco de Mirandas danske rejsedagbog 1787- 1788 ved Haavard Rostrup. 1987. 11. Nordmanden Carsten Anker var en formuende jernværksejer og politi­ ker. Han blev etatsråd og kom senere sammen med sin bror Peter Anker til at spille en vigtig politisk rolle i Norge. 12. Ifølge Beth Grothe Nielsen fandt en

lovændring først sted i 1860erne. 13. Fr. Stuckenberg: Fængselsvæsenet i Danmark. 2. del, 1772-1839, s. 116. 14. Miranda i Danmark, s. 240 note 4. 15. Se også Stuckenberg 1772-1839 s. 89. 16. Jeg er Dan Charlie Christensen tak­ nemmelig for at være blevet gjort op­ mærksom på Mirandas dagbog, en dag da jeg søgte oplysninger om In­ ger Margrethe på LA's læsesal. 17. Blaae Taarn var ikke det fængsel som Leonora Christine sad indespærret i. Det gamle Blaataarn var en del af Kø­ benhavns slot. 18. Ifølge Stuckenberg s. 116 steg antallet af fanger i tugthuset voldsomt i årene efter Mirandas besøg. Det skal ikke tages som udtryk for stigende krimi­ nalitet, snarere som mangel på ar­ bejdskraft inden for Den Kgl. Uldma­ nufaktur. Den største gruppe fanger var løsgængere og betlere. 19. Account of the Prisons and Hospitals in Russia, Sweden and Denmark with occasional Remarks on the different Methods of Punishment in those Countries. London 1781.

20. Ibid. s. 52.

101