HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Martin Dyrbye

forestillingen. Søjlegangens sidevægge »vare dekorerede med prægtige transparanter«. I midten af gangen sås to store klippe­ grotter omgivet af træer og planter. I hver grotte sad en satyr i skæret fra en lampe. Over publikums indgang var billedstøtter, der symboliserede gudsfrygten og retfærdigheden, husets vogtere. Over indgangsbuen kunne man foruden kongens initialer se ind­ skriften »Pietate Magnus, Magnus et Justitia«. I dets indre var huset ligeså prægtigt. Otte hundrede små lamper oplyste tilskuerpladsen, besmykket med mos og ris af enebær. Heri var ophængt guldæbler og citroner. Kongens navn var malet med forgyldte bogstaver på store transparenter af tyndt, hvidt silkestof gennemtrukket af olie. Langs scenen var opført en forhøjning med græsrabatter, »som spredte deres duft over hele rummet«. Imellem forhøjningen og scenen sad koret og orkestret. Loftet var hvælvet med talrige gyldne stjerner, dekoreret som en himmel. Salens indre var således forvandlet til »en grøn duftende løvsal«. Med dens store mytologiske apparat krævede operaen et betydeligt og kompliceret maskineri til gennemførelsen af overraskelses­ momenter ved sceneforandringerne. Teksten til operaen var forfattet af teologen Peter Anton Bur- chard. Et eksemplar af denne, formentlig suffløreksemplaret, kan iøvrigt findes i Ny Kongelig Samling på Det kongelige Bibliotek, mens musikken komponeret af Schindler ikke er bevaret. Dansene dertil blev arranget af Berthaut.12 Stykkets indhold viser, at formålet dels var at hylde kongen på fødselsdagen dels endnu en gang at forherlige majestæten. Det bestod af et forspil og tre akter, foruden Prologus, der optrådte forklædt som hyrde. Denne lykønsker i forspillet kongen og giver, hvad kongens er. De fire krigsguder, Mars, Pollux, Castor og Perseus svæver i en sky ned på teatrum til lydene af trompeters stød, paukers og kanoners knald som forestillingens »clou«. I an ­ den akt blev Sophie Amalienborg afbildet på et bagtæppe, tænkt som sæde for muserne. I slutakten forsamles guderne for at forher­ lige den enevældige monark. Før tæppefald steg guderne til him ­ mels på en sky, medens et leveråb for kongen og det danske konge­ hus udråbtes under ledsagelse af musik fra kapellets pauker og trompeter. Til stykkets danse havde iøvrigt violonerne Clément, Borroyer, Colnet og Versigny komponeret musikken.13

88