HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Biilchesgård. KøbenhavnsMønt 1672-1749 Det synes heller ikke muligt, at få Eigtveds overslag - med hånd­ værkertilbud - over en besynderlig hestegangsindretning til at stemme overens med v. Hauens plan, men efter Eigtveds død, da Thura skal forestå en udvidelse af den nye mønt, får vi den 22. marts 1758 et forslag fra v. Hauens hånd til arbejdet.91 Det er en smuk repetition af læren om, hvordan en rigtig mønt skal være! I en bygning 12 alen bred indvendig skal der indrettes en »driv­ mølle« (hestemølle) i et rum , som skal være 12 alen i kvadrat og »dernæst en smeltestue, 10 alens længde og 12 alens bredde. 2 smelteovne skal indrettes, og derover indsættes en glødeovn til søl­ vets trækning (i valseværk), tilligemed en Durchschnitt-bænk til sølvets skæring«.92 Det hele ville blive bedre end den allerede ek­ sisterende møntmølle i staldbygningen! Afslutningen Straks efter nytår 1749 modtog Winekes enke et nobelt brev fra Rentekammeret, indledt med et høfligt »Madame!« Brevet giver enken det venlige råd, »at være betænkt på selv at disponere og benytte sig af de værelser, som hidentil udi hendes iboende gård til mønten har været brugte«. Mønten flytter til »førstkommende påske«!93 Madame valgte at afhænde det hele. Den store herskabelige gård - senere kaldet »møntmestergården« - blev med cour d'honneur, baggård og haveanlæg solgt til Etienne Jardin Depuyrembert den 12. juni 1752 og videresolgt den 12. juni 1756 til etatsråd Just Fabri- tius.94 Resten af Borgergadeejendommen, dvs. hjørnegrunden med det gamle herskabelige hus, som utvivlsomt fortrinsvist havde tjent som møntmesterfamiliens private bolig, blev sammen med fabriksbygningerne mv. den 25. juni 1753 afhændet til en strømpefabrikant Hans Michel Piekhardt (Pichard, Picardi) for 3000 rdl.95 Han kom fra Holsten, hvor hans far og han selv havde ernæret sig med strømpefabrikation. Med sig bragte han et af tidens tekniske vidundere, en strømpestol. Det var dog ikke nok. Han bestilte yderligere 8 stole i Bremen, men der var udførsels­ forbud, og det hele gik galt.96 Det ser ud til, at han opdelte ejen­ dommen i tre »gårde« og indledte ombygningsarbejder. Ejendom­ men kom så 1757 på auktion. Hoftømmermester Joseph Zuber, der selv havde hus i Helsingørsgaden, og formentlig stod for Piekhards

75