HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Biilchesgdrd. KøbenhavnsMønt 1672-1749 får vi at vide, hvor mange 8-skillingsstykker, der afleveres til Zahl- kammeret om aftenen inden kl. 7.65 Det drejer sig om fremstillingen af den lille fine sølvmønt med Frederik den Fjerdes portræt og omskriften FRID . IIII . DEI . GRAT. på forsiden, medens en kongekrone med omskriften DAN. NOR. VAN . GOT . REX . pryder reversen. Kronen er flankeret af et ottetal og et S. (8 skilling). Under den står der D.M.A (Dominus mihi adjutor). Nederst læses årstallet 1700 med møntmester Winekes mærke (et hjerte) centralt placeret mellem cifrene (fig. 15). Motiver og tekster svarer nogenlunde til, hvad Wineke havde brugt til dukater og kroner i 1690'erne. Den toppede paryk er sol­ kongens, og franske mønter fra Ludvig den Fjortendes tid skal nok være forbilledet. Winekes mønt hed i folkemunde »paryk-otte­ skilling« Han producerede i år 1700 næsten en million af dem.66 Ud over de løbende processer berettes der om maskinerne og de vanskeligheder, man havde med dem. Der var to presser (spindel­ presser), en stor og en lille, begge konstrueret sådan, at man i stedet for at slå med hammer, kunne presse eller støde stemplerne sammen om møntmetallet ved hjælp af en stor skrue (spindel), der virkede efter samme princip som skruen i en skruestik, men kunne yde det nødvendige store tryk takket være en særlig kon­ struktion. Medens kæberne i en almindelig skruestik stille og roligt kan presses sammen om noget ved hjælp af en kort jernstang stukket gennem et hul i skruens frie ende, var møntpressen i ste­ det for en sådan kort stang forsynet med en lang med store metal­ kugler i hver ende. Bragtes møntpressens lodretstillede spindel i bevægelse ved hjælp af denne tunge stang med kugler, ville den kunne yde det nødvendige pres på en måde, som var nemmere at styre end hammerslag. Maskinen kaldtes herhjemme et trykværk (på fransk »Balancier«), og den lange jernstang med kugler var en »nøgle«. Hos Beckmann hedder det: »Trykværket sættes i bevæ­ gelse ved en stor nøgle på hvis ender der sidder metalkugler, idet arbejderne svinger nøglen frem og tilbage ved de ved kuglerne bundne reb«. Trykværket kunne være forsynet med en særlig ind­ retning til hurtig udtagning af prægede mønter.67 Fremstillingen og vedligeholdelsen af spindlen med tilhørende skruegang og nøgle var opgaver, som kunne kræve hjælp udefra. Da den lille presse gik itu 11. juli søgte Wineke gennem Admiralite-

67

Made with