HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Brita Olsson

god plads til indbygget klædeskab, og kammeret ud mod Bremer- holm blev et moderne køkken. Resultatet (se skitse, side 13) er en lejlighed på knapt 82 m2brutto med fjernvarme, stor entre, stort badeværelse, middelstort køkken og tre relativt små værelser med nye bøgeparketgulve, men med de oprindelige paneler fra gulv til loft bevaret på ydervæggene. Lykkeligvis er alle vinduerne på nær det i køkkenet dobbelte, for trafikken i både Bremerholm og Vin­ gårdstræde er nok blevet voldsommere, end man forestillede sig i 1960-erne, og løsningen på trappeproblemet har medført, at de tre hjørnelejligheder som de eneste i karréen kun har vinduer mod gaden. Lejligheden på 4. sal er blevet en relativ stor lejlighed, idet den spænder over begge de to nabohuse. Den oprindelige plan foreslog at slå lejlighederne i de andre etager sammen på samme måde, så der ville blive 3 store lejligheder i stedet for som nu 3 tre-værelsers og 3 1-værelses, men de tanker blev opgivet undervejs. Til sam­ menligning med oplysningerne omboligforholdene før i tiden kan det oplyses, at der nu i de to huse tilsammen bor 11 personer. Da de første huse i karréen stod færdige til indflytning, skrev Berlingske Aftenavis den 19/2 1970; »Mayonnaisekvarter for lieb­ havere. Eksklusive lejligheder til eksklusive priser i nysaneret karré i Bremerholm«. Der var dog en vis feinschmecker-kritik. Man var fra visse sider utilfreds med de nye, lyse bøgeparketgulve og betontrapperne, som brød stilen, men de, der kom til at bo i husene (og det blev ikke en særlig klasse »liebhavere«, men et fair udsnit af den københavnske befolkning) ville nu hellere have ba­ deværelse og brandsikker trappe fremfor en stilren trætrappe og WC i gården. Men vist er det da desillusionerende at gå gennem en dør fra 1797i indfatning af bornholmsk sandsten og sålige ind i en helt nøgen betontrappeopgang med kedelige grå finérdøre. Den gamle glarmester gjorde imidlertid indtryk af at være en praktisk mand, som fulgte med sin tid, og mon ikke han i sin him­ mel kan billige den måde, hans hus er blevet bevaret på, så vi kan fejre dets 200-års fødselsdag om nogle få år. I hvert fald vil han helt sikkert billige husets ydre, som er ført tilbage til det oprindelige. De store butiksvinduer er erstattet af vinduer af samme størrelse som de første, dog uden sprosser, og butikkens skiltning er holdt yderst diskret. Det eneste, der mangler, er glarmesterrosetten.

34