HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Familien Waagepetersens hjem i Rosenvænget

reste billede af hende. Den ene var da Knud, deres førstefødte, var syg i 1 -2 års alderen. Han led af en stærk hjernebetændelse og lå i lang tid bevidstløs og døv, og lægen onkel Ludvig (Jacobsen) gav kun meget lidt håb. Fotografiet af Knud og moder kort efter hel­ bredelsen siger så umådelig meget, når man sammenligner det med billederne af den blomstrende unge pige fra forlovelsestiden, og ser hvor håret nu var blevet tyndt, ansigtet furet og falmet. Det billede stod altid på faders skrivebord, som barn forstod jeg ikke, hvad det billede fortalte, nu forstår jeg det så godt. Den anden begivenhed var moders død uden egentlig forud­ gående sygdom 2 måneder efter faders død. Den taler for sig selv. Efter faders død skal moder have sagt til Else, at hun skammede sig over hver dag, der fandt hende i live, fordi fader ikke ville kunne have overlevet hende en eneste dag. Hvad det sidste angår tror jeg næsten, at moder havde ret.

Made with