HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

F ra B legdamm ene til »Bissebjerg« A fBirte Ludovica Rasmussen

Det skrånende område fra det københavnske Bispebjerg og til Sortedamssøen har sin egen landlige historie. Navnet Bispebjerg er lidt af en tilsnigelse. Bissebjerg havde været en mere korrekt betegnelse for kvarteret på bakketoppen, for i en markbog fra 1682 omtales højdepunktet som »Bissebjerg Aas«. Her har åbenbart køerne løbet grassat og det helt uden biskoppelig vel­ signelse! Blegdammen var områdets grønne basis. Der herskede blege- mændene fra 1672 og små 20 0 år frem over græs og damme lige nord for Sortedamssøen. Hertil bragte tjenestepigerne fra hoved­ stadens bedre huse et par gange om året herskabets hvidevarer til bleg. Tøjet blev så først gjort vådt i en af dammene og derefter udbredt på græsset for at solen kunne blege, og nattekulden hærde det gode lærred. Om natten gik blegevogteren sin runde, mens han med mellem­ rum truttede i et kohorn for at holde eventuelle tyve væk,samtidig med at han beviste, at han passede sit arbejde. Ingemann har ristet ham en from minderune: »Og Søen blank og rolig staar, med Him­ len i sin Favn. Paa Dammen fjærne Vogter gaar og priser Herrens Navn«. Mellem Blegdammen og kongens gamle Jagtvej fortsatte det grønne som Fælleden, der var militær øvelsesplads. Længere ude kom Raadmandsvangen og Borgmestervangen, der tilsammen udgjorde et stort landbrugsområde med havremarker og græs­ gange. Fra Frederik den Førstes tid - 1539 - tilfaldt overskudet her­ fra byens rådmænd og borgmestre som en del af deres aflønning. En Vangemand førte tilsyn og havde ansvar for driften. Da han opnåede at få egen embedsbolig, kom den til at ligge, hvor Råd­ mandsgade i dag skærer Tagensvej. Senere kaldtes boligen i folke­ munde »Tagenshus«, sandsynligvis efter en vis Tage Nielsen, der var vangemand først i 1700-tallet. Man ved, at han døde 1720, men hans navn lever videre i Tagensvej.

156

Made with