HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Søren Juelstorp

ledelse blev varetaget af professor J.F. Schouw, men medlemmerne deltog i bedømmelsen af, hvorvidt bidrag til tidsskriftet efter deres mening var egnet til optagelse. Bladets indhold var varieret. Politi­ ske artikler forekom fra dets start, og de tog til i antal i takt med den stigende politisering af det offentlige liv. Dansk Ugeskrift ophørte midlertidigt i 1836, da Schouw som kongevalgt medlem rejste til Viborg stænderforsamling, og som følge deraf ikke mere så sig i stand til at fortsætte arbejdet som redaktør.7 Kjøbenhavnsposten blev grundlagt i 1827 af A.P. Liunge. Han havde i de foregående år udgivet flere forskellige litterære uge­ blade, og Kjøbenhavnsposten begyndte også som litterært blad. I de første år fungerede det som organ for J.L. Heibergs modstande­ re, Carsten Hauch, P. Hjort og Chr. Wilster.8 Politiseringen af det offentlige liv smittede imidlertid af på bladets indhold, og i løbet af få år blev det litterære stof fortrængt af det politiske. I midten af 1830'erne knyttedes Orla Lehmann og J.F. Giødwad til bladet, hvorved det fik en skarp profil som oppositionsblad. Kjøben­ havnsposten udkom fra begyndelsen 2 gange om ugen, efterhån­ den hyppigere og fra oktober 1835 alle ugens 7 dage. Fædrelandet blev grundlagt i september 1834 som ugeblad af C. N. David. Bladet var ved sin fremkomst enestående i sin art, efter­ som det var det første tidsskrift, som fortrinsvis beskæftigede sig med politik. Tillige med Kjøbenhavnsposten var Fædrelandet 1830'ernes hovedorgan for den liberale opposition. Ved tronskiftet i 1839 blev Fædrelandet dagblad. Dansk Folkeblad var Trykkefrihedsselskabets blad, og det ud­ kom med et ugentligt nummer fra maj 1835. Bladet indeholdt både oplysende og politisk stof. Når bladet ikke blev noget rent politisk organ som for eksempel Fædrelandet, skyldtes det, at konservative og moderate dominerede selskabet. I modsætning til selskabets liberale venstrefløj, der ville gøre Trykkefrihedsselskabet til en regulær politisk forening, ønskede den mest indflydelsesrige gruppe, de moderate, at holde selskabet på afstand af aktiv delta­ gelse i politik, dels for at undgå en splittelse af selskabet, dels ud fra en erkendelse af, at en varsom optræden var en forudsætning for at undgå indgreb fra regeringen.9 Først fra 1843, efter at de libe­ rale havde fået overtaget i selskabet, blev Dansk Folkeblad et rent politisk blad.10

1 12