HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Publikum og den politiske litteratur i Danmark i 1830'erne Af Søren Juelstorp Indledning I februar 1831 meddelte den danske regering, at den agtede at ind­ føre rådgivende stænderforsamlinger, og hermed var signalet givet til en politisering af offentligheden. Baggrunden for regerin­ gens forfatningsplaner var dels Uwe Lornsens aktiviteter i hertug­ dømmerne, hvor han i efteråret 1830 fremsatte krav om en fri fæl­ les forfatning for Slesvig og Holsten, dels pres fra forbundsdagen i Frankfurt, som krævede, at den danske regering nu langt om længe indfriede løftet om at indføre en stænderforfatning i Hol­ sten, hvilket man havde forpligtet sig til ved Holstens indtræden i Det tyske Forbund i 1815. Ifølge regeringens planer skulle borgerne tages med på 'råd, når der skulle lovgives, og hermed ændrede regeringen kurs i forhold til mere end 30 års systematisk politisk meningsundertrykkelse, hvor man med trykkefrihedsforordningen af 27.9.1799 i hånden konsekvent havde hindret en fri politisk meningsudveksling. Det blev uholdbart at opretholde den reaktionære linje over for pres­ sen. De første politiske skribenter vovede sig frem på den offentlige scene, og der fremkom en debat om stænderforfatningen. De første spæde forsøg på at politisere vandt kun ringe genklang i of­ fentligheden. Det var kun blandt de dannede kredse, at der fandtes en politisk interesse. 30 års politisk meningsundertrykkelse havde sat sine spor. Ved valgene til stænderforsamlingerne i 1834 viste der sig imidlertid en voksende interesse for det politiske, og politi­ seringen af offentligheden fik her sit gennembrud. I løbet af 1830'erne opstod en politisk presse, en liberal opposition manife­ sterede sig, og politiseringsprocessen kulminerede foreløbig i 1839 -40 . Der blev nu fremsat krav om en fri forfatning. I det følgende forsøger jeg at indkredse den politiske litteraturs publikum. Først gives en kort oversigt over litteraturen og dens baggrund. Dernæst gennemgås forskellige kilder, som kan belyse, hvem læserne var, og hvor stort et publikum, litteraturen havde.

109

Made with