HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1992 h5

Martin Dyrbye

»Le Tambour nocturne«, i oversættelse »Das Gespenst mit dem Trommel«. Desuden opførte man stykker fra Caroline Neubers berømte trup. Såvel Gottsched som Neuber var kendte for deres indsats med henblik på at højne det tyske repertoires standard.34 Von Quotens indsats i Store Kongensgade var af særlig betyd­ ning, idet han viste syv Holbergforestillinger for det københavn­ ske publikum, som sikkert så dette som en fornyelse i forhold til de forældede skuespil fra vandretruppernes program. Af Holberg op­ førtes foruden »Jacob von Thyboe«, »Den Stundesløse«, »Jeppe paa Bjerget« og »Kilderejsen«. Desuden spillede man »Jean de France« i Dethardings tyske oversættelse. Af forfatteren og udgiveren af ugebladet »Den danske Spectator«, Jørgen Riis »Den ædelmodige Dame«. Dette stykke efterlignede i stilen Holbergs skuespil og blev udgivet i 1748. Tragedierne havde, i modsætning til de øvrige teatre, teatrets be­ vågenhed. Som det var tilfældet med »Jean de France«, hvor von Quotens folk kom de danske aktører i forkøbet med opførelsen (de danske aktører fik således hurtigt indstuderet originalen og op­ førte denne den 15. december 1747), opførtes svenskeren Olof Dahlins tragedie »Brynhilda eller Den olyckliga kårleken« på teatret i Store Kongensgade. Tragedien var udkommet i dansk oversættelse på vers. Som efterstykke i den mere lette genre opfør­ tes harlekinader som »Harlekvins Bryllup« og hyrdestykker, der i særlig grad henrykkede det københavnske publikum.35 Trods kongens moralske støtte til aktørerne, selv om han næppe nogensinde viste sig hos von Quotens folk i Store Kongensgade, var modstanden fra pietistisk og religiøs side ikke forstummet. Den 3. januar 1748 opførtes som indlæg i striden om skuespillets beret­ tigelse »Den ædelmodige Dame«. Såvel von Quotens folk som de danske aktører fik i december 1747 konkurrence fra en italiensk operatrup ledet af den berømte impressario Pietro Mingoti, der tidligere havde optrådt med succes i Tyskland, og hvis folk protegeredes af hoffet. Med Fabris' praktiske hjælp indrettedes et teater på Charlottenborg, og for et lille, men »udsøgt publikum« blev den første forestilling givet her på dronningens fødselsdag den 18. december. Den musikalske leder var Paolo Scalabrini, og blandt musikerne var Holbergs gode ven, kantor Iversen, som strøg en anden violin. De italienske ope-

102