HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Møllerliv i København

plage mig«. Kollerød blev presset til at købe aflagt tøj af denne svend og brugte på den måde en god del af sin kvartalsløn på 12-13 daler. Nægtede han, ventede prygl. Til gengæld lærte 3. svenden Kollerød at drikke brændevin, så læredrengen kunne klare sig på danseboderne og gøre indtryk på pigerne. Det forsømte Kollerød da heller ikke, når han fik fri kl. 20 og måtte gå i byen. Men fra kl. 2 nat skulle han være tilbage for at tage sidste vagt på møllen. Kollerød blev møllersvend i 1823. Derefter fik han arbejde i flere perioder på Nybro mølle på Vesterbro som 2. svend, en tid også som mestersvend. Han gjorde en kort afstikker til Lundfor- lund ved Slagelse. Ellers levede han et omflakkende liv som svend og småtyv. I 1837 begik han rovmord. Levnedsbeskrivel­ sen skrev Kollerød under sit fængselsophold i Stokhuset, inden han blev henrettet på Vestre Fælled i 1840. Kollerød supplerer sine optegnelser med en række naive tegninger, hvoraf flere typeagtigt, men ikke uden charme viser voldmøller og deres indretning.29 Hvis man vil have besked om husstandenes størrelse og sammensætning på møllerne, kan man bruge folketællingerne som nøgle og på den måde låse sig ind. Stub­ møllernes beboelse måtte af gode grunde ligge lidt på afstand af hensyn til møllens drejning og for ikke at give læ. Lå stubmøllen på volden, sikrede mølleren sig en bolig i nærmeste husrække. Stokhusmøllen på Rosenkrantz bastion havde sin ejer boende nedenfor i Stenkulsgade, i dag et stykke af Østervoldgade. Fra Grønlandsmøllen på samme bastion kunne mølleren se sit hjem, hvor Rigensgade løber ud i Østervoldgade. Lucie mølleren på Vestervold havde sin bopæl i en gård et par matrikler ned i Farvergade. Så længe Lille mølle på Christianshavn var stub­ mølle, fandtes den tilhørende bolig med haveanlæg også neden forvolden.30På G.A. Cesaris billede fra Christianshavn kan man se det hele, ja måske er det mølleren selv eller svenden, som man ser med sæk på nakken!31Da Lille mølle blev ændret til hollandsk type i 1783, opførtes samtidig et 7-fags beboelseshus på voldkronen og klos opad den 8-kantede underbygning.32 Tegneren H.G.F. Holm har gengivet ensemblet set fra Skt. Annæ- gade i en akvarel omkring 1830. Den gamle møllerbolig og underdelen af vindmøllen kan ses fremdeles. Lignende miljøer med bolig, magasin og stalde opstod omkring de andre hol-

97