HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Torben E jlersen,

lauget var desuden knyttet ejeren af den hollandske Røde Vejrmølle ved Roskilde Landevej vest for Glostrup.15 Dette udenbys medlemsskab skyldtes rimeligvis, at den københavn­ ske møller Niels Jensen Hallander, der havde opført St. Kongens mølle på Schacks bastion på Vestervold i 1769, havde købt Røde Vejrmølle i 1774 for så i nærheden at lade den nyopføre som hollandsk mølle i 1777.16Hallander solgte snart møllen, men de følgende ejere forblev medlemmer af lauget.171øvrigt var ejeren af en vindmølle ved Store Heddinge på Stevns også medlem en tid.18 Møllerlaugets 30 medlemmer disponerede over 33 mølle­ anlæg, heraf 20 hollandske vindmøller, resten stubmøller. Ingen af disse møller havde dampkraft, viser en optælling i 1841. Dampmøllen ved den hollandske Lille Mølle på Christianshavn, som tilhørte et af laugsmedlemmerne, var endnu ikke genop­ bygget efter branden i 1837. I 1841 stod de fleste møllere som ejere af en enkelt mølle, mens Ole Petersen, der på dette tidspunkt var laugets older­ mand, rådede over Sølvgades mølle og Lille Stokhus mølle, begge på Østervold. I 1839 havde Petersen også haft Schleyers mølle på Amagerbro. Den også i andre sammenhænge vel­ kendte forbindelse mellem initiativ, økonomisk formåen og til­ lidshverv dokumenteredes af Ole Petersens person. Endelig disponerede agent Carl August Sandberg, der var korn- og melhandler med forretning i Købmagergade, i 1841 over tre mølleanlæg, nemlig Grønlands mølle, Ahlefeldts mølle samt Kristineberg mølle ved Lyngbyvej.19Sandberg havde også fingre i Kastelsmøllen, fordi han fra 1833 og nogle år frem var entre­ prenør for militæret med henblik på forsyningen af mel og brød til garnisonen i København, Kastellet samt Kronborg. I den egenskab måtte Sandberg bruge stubmøllen og bageriet i kastel­ let. Denne matador ejede i 1845 også den tidligere Holmbladske dampmølle i Skt. Pedersstræde.20 Der var endnu i 1840’rne en dominans af håndværk og en­ keltmandsvirksomhed over kornmøllerne på byens volde og brokvarterer, men stordriften stak hovedet frem, karakteristisk nok ofte præget af folk uden mølleruddannelse. Det gjaldt Sandberg, men f.eks. også Joseph Hambro med den store ris­ mølle på Bodenhoffs Plads.

92