HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Møllerliv i København

forretninger, og derfor ønskede at fylde egne lagre op først.10 I 1811 gav et kongeligt reskript møllerlaugets medlemmer ret til detailsalg i København og forstæder af mel fra deres møller. Der kendes i øvrigt både fra 1806 og 1811 eksempler på, at melhandlere kunne få bevilling til at anlægge eller drive møller.1 Man får let det indtryk, at myndighederne spillede parterne ud mod hinanden for at hindre monopolagtige tilstande. Hen­ synet til offentlighedens tarv spillede ind. Således fik bagerne i 1810 mulighed for under vindstille at få grovmaling udført på dampmøllen på Gammelholm. Lauget blev endda tilbudt at overtage møllen, men greb dog ikke chancen. Det var ikke muligt at stille den fornødne sikkerhed, hvis der skete skade på møllen og dens omgivelser.12 Det blev først almindeligt senere både i København og ude i landet og især efter møllenæringslovens vedtagelse i 1852, at mølleri og bageri, især rugbrødsbagning, blev slået sammen til én virksomhed. Brændevinsbrændere optrådte også i nogle tilfælde som ejere af vindmøller, f.eks. Christian Ølund, der omkring 1800 drev Svanemøllen og senere opførte Ølunds mølle på Nørrebros Runddel. Møllerlauget forpagtede fra 1841 til 1851 Den kgl. Maltmølle på Skt. Annæ Plads, som havde eneret i København på forma­ ling af malt. Derefter overgik anlægget i privateje til mel- og grynmaling.13Et andet laugsprojekt fra 1836 gik ud på at købe eller etablere en dampmølle med ret til melsalg også uden for hovedstaden. Det var et forsøg på fra laugets side at tage konkurrencen op med de dampmøller, somvar blevet oprettet i begyndelsen af årtiet. Laugsdampmøllen skulle rumme seks melkværne, desuden to skalkværne med »de nyere franske Stene, for derved at kunde ekspedere Bestillinger til Udlandet, saafremt saadanne maatte forefalde.« Kværnene tænkes dre­ vet af en 24-hestes dampmaskine. Projektet blev vurderet til 30.000 rigsbankdaler, men løb ud i sandet.14 Sagen viste, at laugsmøllerne var ved at forlige sig med den nye energikilde i mølleriet. I 1841 havde det københavnske møllerlaug 30 medlemmer. Til

91