HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5
Torben Ejlersen
Hovedstadens bagere har selvsagt været centrale aftagere af møllernes melproduktion. Som så ofte er det strid mellem par terne, her bagerne og møllerne, som sætter sig spor i laugenes og myndighedernes arkiver og dermed giver eftertiden kilde materiale. Bagerne klager regelmæssigt over, at møllerne for sømmer melleverancerne, fordi man lader kværnene male først for andre kunder, især brændevinsbrænderne. Denne adfærd har måske bidraget til bagernes ønske i 1750 om selv at få bevilling til mølleanlæg, idet de hævdede, at det ville billiggøre melproduktionen. Det blev dog afvist afmyndighederne. Bager- lauget fik afslag på en lignende ansøgning i 1779, selv om det argumenterede bravt for sine forpligtelser over for byens ind byggere. En enkelt bager, Christian Mathias Breslau, havde dog i 1750 sikret sig bevilling til en mølle, som stod færdig på Christianshavns vold i 1753. Men han måtte indtil 1754 accep tere, at en mester fra møllerlauget skulle forestå møllens drift.9 I 1810 klagede bagerne atter over de besværlige møllere og disses langsommelige melleverancer. En del af forklaringen var, at møllerne efterhånden havde engageret sig i byens mel-
Skt. Peders mølle på Helmers bastion ved hjørnet af Vestervold og Nørrevold. På huset reklameres for udsalg af mel og gryn. Litografi signeret H.P.L. 1880. Københavns Bymuseum.
90
Made with FlippingBook