HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Torben Ejlersen

Hovedstadens bagere har selvsagt været centrale aftagere af møllernes melproduktion. Som så ofte er det strid mellem par­ terne, her bagerne og møllerne, som sætter sig spor i laugenes og myndighedernes arkiver og dermed giver eftertiden kilde­ materiale. Bagerne klager regelmæssigt over, at møllerne for­ sømmer melleverancerne, fordi man lader kværnene male først for andre kunder, især brændevinsbrænderne. Denne adfærd har måske bidraget til bagernes ønske i 1750 om selv at få bevilling til mølleanlæg, idet de hævdede, at det ville billiggøre melproduktionen. Det blev dog afvist afmyndighederne. Bager- lauget fik afslag på en lignende ansøgning i 1779, selv om det argumenterede bravt for sine forpligtelser over for byens ind­ byggere. En enkelt bager, Christian Mathias Breslau, havde dog i 1750 sikret sig bevilling til en mølle, som stod færdig på Christianshavns vold i 1753. Men han måtte indtil 1754 accep­ tere, at en mester fra møllerlauget skulle forestå møllens drift.9 I 1810 klagede bagerne atter over de besværlige møllere og disses langsommelige melleverancer. En del af forklaringen var, at møllerne efterhånden havde engageret sig i byens mel-

Skt. Peders mølle på Helmers bastion ved hjørnet af Vestervold og Nørrevold. På huset reklameres for udsalg af mel og gryn. Litografi signeret H.P.L. 1880. Københavns Bymuseum.

90