HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Georg Hoffmanns og Peter Byssers opmåling af København fra 1648 A f Bjørn Westerbeek Dahl

Den 4. juni 1648 fik de to kongelige ingeniører i København, Georg Hoffmann og Peter Bysser, udbetalt 3 rigsdaler og 16 skilling til dækning af de ekstraudgifter, de havde haft til med­ hjælpere i forbindelse med en opmåling af hovedstaden.1 Af regnskabet fremgår det, at hver hjælper fik 8 skilling om dagen. Det svarer til, at der - foruden de to ingeniører, der var på fast løn - har været anvendt 38 dage til opmålingen. På grundlag af dette arbejde godkendtes året efter en køben­ havnsk bebyggelsesplan, og kortet blev op gennem 1650erne, og måske helt frem til 1672, brugt som grundkort i den køben­ havnske byplanlægning. Under svenskekrigene blev det des­ uden brugt som forlæg for en række militærhistoriske kort, der skulle vise de danske sejre over svensken. En af de koncepter, der blev udarbejdet i foråret 1648, er bevaret til vore dage. Den findes på Det Kongelige Bibliotek, og viser, at man arbejdede efter helt moderne opmålings­ principper.2Konceptkortet viser den sydlige del af København med den forreste del af Christianshavn - desværre uden mange topografiske oplysninger. Til gengæld viser det, hvorledes de to ingeniører har grebet deres opmåling an: Efter én gang nøjag­ tigt at have opmålt en basislinie med målekæder og stokke, har de ved vinkelmåling fra liniens endepunkter til et bestemt sig- tepunkt kunnet beregne afstanden til punktet efter simple matematiske formler. Da summen af vinklerne i en trekant er 180°, kan man med kendskab til længden af den ene side (basis­ linien) og to af de tre vinkler, beregne længden af de to andre sider. Denne triangulation har de derpå understøttet og kon­ trolleret med en længdemåling med kæder og stokke.

7