HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Møllerliv i København

handelsmølleri, d.v.s. at møllerne købte korn op i store mæng­ der og solgte melet videre til de kunder, som meldte sig.

Den københavnske møllersvend Peter Berensens Sølvskilt fra 1648. Skiltet, der muligvis er det ældst bevarede danske laugsskilt, blev båret om halsen af svendenes for­ mand. Nationalmuseet.

Myndighederne så en naturlig opgave i at sikre brødforsynin­ gen til den københavnske befolkning. Samtidig måtte man af beskatningsmæssige grunde holde øje med mølleriet. Ved kravet om borgerskab samt indtræden i møllerlauget kunne kongen regulere antallet af møller. På grund af voldene og det foranliggende demarkationsterræns militære betydning, var det her let at være restriktiv med udstedelse af skøder til møllepladser og dermed begrænse antallet af møller. Desuden søgte man ved forbud mod hjemmemaling af korn på hånd­ kværne at få kontrol med mel- eller maltproduktionen. Da skalkværnene til grynmaling vandt frem i løbet af 1700- årene, krævede denne produktionsfremmende mølletekniske nyhed bevilling fra Rentekammeret. Derimod var det i Kom- mercekollegiet, at man skulle søge om tilladelse til oliemøller og lignende »industrielle« virksomheder.4 Udover de allerede nævnte kontrolmuligheder i laugs- artiklerne forlangte man, at hver mølle skulle bruge en stang­ vægt til vejning af korn og mel. Vægten blev regelmæssigt inspi­ ceret af politimesteren. Voldene omkring København tjente primært som forsvars­ anlæg, men de fungerede også som en fysisk grænse mellem by og land, hvor man opkrævede konsumtionsafgift af de varer, der var på vej til de københavnske forbrugere. Konsumtions­ kontrollen skete i praksis på acciseboderne ved Vesterport, Nørreport, Østerport og Amagerport. Men også i voldanlæggets raveliner og andre steder fandtes konsumtionsposter. Her holdt betjente nidkært øje med, at kun de varer, som accise­

87