HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Chr. Jurgensen Thomsen

Chr. Jurgensen Thomsen som fattigforstander 1808-1817 Kun nitten år gammel fik C. J. Thomsen sit første borgerlige ombud, selvom det vel nok var sin faders gode navn og anseelse, han især kunne takke for, at valget faldt på ham. Dog tør vi måske tro, at Thomsens egne kvalifikationer også har været åbenbare, siden man foretrak netop ham af de to kandidater, somvar indstillet. Man ville vel næppe have betroet stillingen til en så ung mand, hvis man ikke på forhånd vidste, at han både kunne og ville bestride den. Ved den store og vigtige forordning af 1799 havde man ordnet Københavns fattigvæsen således, at hovedstaden var blevet inddelt i tolv hoveddistrikter, som igen omfattede en række mindre forsørgelsesdistrikter. Hvert af disse bestod af »saa mange til hinanden grænsende Gaarde og Huse, som give Bo­ pæl for omtrent 15 fattige Familier«, og i spidsen stod »agtbare Mænd, som Direktionen sikkert tør haabe ville erklære sig villi­ ge til at medvirke til Øjemedet«. Stillingen som fattigforsørgel­ sesforstander var nemlig ulønnet og dertil besværlig. Han skulle »undersøge og give Betænkning om de Personers Trang, som søge Understøtning ved Fattigvæsenet, samt antage dem, når de indskrives; have Tilsyn med og drage Omsorg for de Fattige, som ved Fattigvæsenet ere indskrevne: indsamle og til Hoved­ kassen aflevere de frivillige Gaver, som goddædige Medborgere i Distriktet have tegnet sig for til Fattigvæsenet; have et alminde­ ligt Tilsyn med hvad som i ethvert Distrikt foregaaer, for saavidt det kan staae i nogen forbindelse med Fattigvæsenet; og ende­ lig: føre de Optegnelser og afgive de Lister og extrakter, som Orden i Sagernes Gang udfordres«. Alene antallet af de attester, han kunne komme til at udfylde på embeds vegne, var betydeligt (fra litra a til litra p), og dertil skulle han foretage undersøgelser af ansøgernes forhold, tale med deres husværter m.m.m., kort sagt: »ansee sig som Værge og Fader for alle de Trængende af Distriktet, som betroes under hans Forsorg, eller henvende sig til ham om Understøtning«. Det var derfor en tung byrde, der blev lagt på den ganske unge Thomsen. Han måtte være forberedt på, at de fattige ville rende ham på døren, eller han måtte opsøge dem i deres hjem,

79