HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Chr. Jurgensen Thomsen

drivende, til at påtage sig det utaknemmelige hverv som fattig­ forstandere. Flere og flere undslog sig. 11810 måtte man true de genstridige med økonomiske repressalier, hvis de ikke ville på­ tage sig hvervet. Der var imidlertid fortsat en massiv uvilje mod at varetage de besværlige opgaver som fattigforstandere. Op­ rindelig skulle der være 127, men i 1816 var der kun ca. 60.2 Alle distrikter var ikke lige belastende. Det fremgår indirekte af Thomsens afskedsansøgning. 11808 fik han tildelt et distrikt, som omfattede flere gader omkring Købmagergade. Senere uvist hvornår ændredes det til et andet distrikt, som kun bestod af to gader i Nyboder, nemlig Meriansgaden og Kruse- myntegaden.3 Hermansen er inde på det ejendommelige i, at Thomsen ikke senere nogensinde omtalte sit virke som fattigforstander. Han mener, at Thomsen tillagde det så ringe eller ingen betydning, at det ikke var værd at nævne, eller måske helt havde glemt det. Når man beskæftiger sig indgående med Thomsen, er det påfaldende, at hans snævre kontakt med samfundets bund igennem 9 år tilsyneladende er svundet ud af hans erindring. Der er ingen spor af, at det har udmøntet sig i positiv forståelse for mennesker på livets skyggesider. Tværtimod. Han nærede en indgroet mistillid til almuen, ikke mindst på landet. Han var 19 år, da han i april 1808 blev valgt til fattigforstan­ der. Som søn af en af byens mest velhavende mænd var og blev hans referenceramme det højere borgerskabs. Han har næppe haft særligt indblik i livsvilkårene for hovedstadens bundfald. Med det billede, som tegner sig af Thomsen i årene efter 1817, er der ingen tvivl om, at han samvittighedsfuldt har forsøgt at løse sine opgaver som fattigforstander. Han var et følsomt ge­ myt, og den tætte forbindelse til nogle af byens absolut fattigste beboere, må have sat sig spor hos ham; men noget socialt engagement har han næppe følt, eller gav i det mindste aldrig udtryk for, at han havde. Han har utvivlsomt gjort sit bedste. Det gjorde han altid. Det var hans natur imod ikke at gøre det, hvor besværlige end de opgaver måtte være, som han fik pålagt. Det er utænkeligt, at Thomsen, for hvem erfaringen spillede en altafgørende rolle, ikke har høstet erfaringer i sit trælse hverv som fattigforstander. De må have ligget mere eller mindre for­ trængt i hans bevidsthed.

77