HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Victor Hermansen

var Thomsen en sakrosankt person og han tålte ikke »bitre ord« om ham. Det var tegn på en slet karakter hos den, som måtte fremsætte sådanne. Det er forståeligt, at Hermansen opfattede valget af den purunge Thomsen til fattigforstander som en tillidserklæring. Sandheden er nok, at der har været måde med den glæde, Thomsen har følt ved denne udnævnelse. Det var ikke helt lidt, der forventedes af aktivt socialt arbejde af de borgere, som, ulønnede, ifølge Planen for Fattigvæsenet i København af 1799 skulle deltage i administrationen. Det var et offentligt ombud, de fleste borgere betakkede sig for. Ordningen om fattigvæsenet var gennemført under en højkonjunktur og var forud for sin tid. Den sociale bevidsthed og interesse, som regeringskredsene forudsatte tilstede hos det københavnske borgerskab, også når det drejede sig om de allerringest stillede af byens indbyggere, viste sig hurtigt at kunne ligge på et meget lille sted. Man havde gjort regning uden vært. Tidens tale om borgersind og borgerdyd var vanskelig at få omsat i praksis. Borgerskabet stillede sig klart mindre positivt til reformerne end den oplyste enevældes embedsmænd. Måske skete der også et ideologisk skifte, hvor en malthusiansk tankegang gjorde sig gældende: Socialhjælp til de nødstedte ville medføre, at de fik flere børn og antallet af nødstedte dermed øgedes.1 Måske bidrog de dårlige økonomiske forhold efter 1807 også til, at det blev overmåde svært at få borgerne, fortrinsvis de nærings-

Ungdomsportræt af C.J. Thomsen. Udateret og usigneret tegning på National­ museet.

76