HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Chr. Jurgensen Thomsen

firma. Men hans interesser var kunst og historie, og ikke mindst numismatik.

Historikeren Victor Hermansen (1894- 1960), der var museumsinspektør ved Na­ tionalmuseets 2. afdeling, interesserede sig bl.a. for museumshistorie og har efterladt et større materiale om C.J. Thomsen. Foto på Nationalmuseet.

Det var et utraditionelt valg, den i 1807 nedsatte Oldsags­ kommission traf, da den i 1816 ansatte »den unge købmand Thomsen« - han var ikke student - som ulønnet sekretær. Men lykkeligere udnævnelse er næppe siden gjort. Det blev den autodidakte handelsmand, der ved sit banebrydende arbejde skabte en enestående blomstringstid for dansk arkæologi og museumsvæsen. Han indførte treperiodesystemet , inddelingen i sten-, bronze- og jernalder, først i praksis ved opstillingen af det Nordiske Oldsagsmuseums samlinger, siden i sit lille skrift »Ledetråd til nordisk Oldkyndighed«, 1836. Hans usædvanligt rige virketrang og kolossale flid udmønte­ de sig i, at han foruden at være leder af Museet for Nordiske Oldsager og af Den kgl. Mønt- og Medaljesamling, samt af Kunstmuseet og Det kongelige Malerigalleri, her dog sammen med professor N.L. Høyen, skabte det første etnografiske muse­ um i verden, oprettede Antiksamlingen og et Museum for Skulptur og Kunsthåndværk. Det sidste blev dog ikkevidereført efter hans død. For de fleste arkæologer eller andre, der beskæftiger sig med dansk museumshistorie, vil det være en eksotisk oplevelse at møde Thomsen i rollen som fattigforstander. For Hermansen

75

Made with