HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Børnehaver eller småbømsskoler i København

nogle af sognenes skolekommissioner og i det mindste én privat­ skole, at noget sådant aldrig var blevet praktiseret i private skoler og sandsynligvis aldrig ville blive det, uanset hvad regu­ lativet måtte tillade.13Om det også udelukkede »frustrations­ lussinger« vides ikke, men det er nok tvivlsomt. Medlemmerne af sognenes skolekommissioner bekymrede sig for, om lærerne havde et godt forhold til deres elever og om forældrene var tilfreds med undervisningen. Om Stephanie Bjerregaard, 29 år gammel, rapporterer de »tillid i sit naboskab« og en velfungerende skole med børn, der klarer sig godt. Anna Elisabeth Reinhold, 36 år gammel, havde altid masser af børn, hvilket kommissionen tog som et tegn på forældrenes tilfredshed.14Maren Fuchs, 77 år (!) er »gammel, men ivrig«,15 og om Birgitte Helene Prom, 71 år gammel og boende på Abel Cathrines Hospital, siges det, at »denne meget agtværdige gamle pige har opofret sine bedste år til ungdom­ men ... Skønt gammel og skrøbelig er den nidkærhed stor, hvormed hun endnu hengiver sig til ungdommen« og hun har imponerende resultater.16For at man ikke skal tro, at det er talemåder, vil jeg også nævne Regine Christine Brandt, en 57- årig enke, der har »megen kærlighed for sit kald, men ikke de bedste gaver til at drage børnene til sig, desværre, og skolen synes at tabe.«.17 Skolerne var åbne fem til otte timer om dagen, de fleste i seks timer. Eleverne mødte almindeligvis kl. 8 eller 9 om morgenen, gik på et eller andet tidspunkt mellem kl. 11 og 15 hjem til en frokostpause på to eller tre timer og afsluttede skolegangen kl. 17 eller 18. De lange frokostpauser er lidt uforståelige og tyder på, at forældrene var hjemme og kunne forlade, hvad de nuvar i gang med, eller at børnene ikke blev overvåget midt på dagen. Det var i hvert fald tilfældet med de ældre elever, og jeg har mistanke om, at det også gjaldt de yngre. Direktionen for Almue- og Borgerskolevæsenet udsendte et cirkulære til alle byens skoler den 29. juli 1815, hvori man erindrede om, at det var ulovligt for konditorer og restauratø­ rer at sælge til eller servere for børn. Som årsag anføres, at søde sager ikke er godt for børn - »hvor skadelig for sundheden, hvor fristende for onde tilbøjeligheder, og hvor sørgelige i denne følger slige laster kunne blive« - men det var det selskab, der 71