HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Børnehaver eller småbørnsskoler i København

håndskrift og ikke kendte noget til historie, geografi og frem­ medsprog.9 Evnen til at læse kan i sig selv ikke synes af meget, selv om det kun drejer sig om en institution for småbørn, men den kends­ gerning, at disse kvinder var sig bureaukratiet bevidst og havde evner til at forstå systemet og ansøge om en tilladelse, indikere­ rer et rimeligt niveau af funktionel læsefærdighed. Resten af gammeljomfruflosken er nemmere at afkræfte. En tredjedel af kvinderne (20) var i 40’erne, da de oprettede deres skoler, hvilket dengang kan have været anset for en relativt høj alder, men 22% (13) var i 30’erne og 17% (10) i 20’erne. Skoleholderskemes alder -20 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70- ialt 3 10 13 20 9 4 1 60 Hvad angår »jomfru«-delen af »gammeljomfru«, så er den endnu fjernere fra virkeligheden. 39% (25) var gift, da de oprettede deres skoler; 38% (24) var enker og kun 23%(15) var ugifte. (De samlede tal er forskellige, fordi jeg, hovedsagelig fra tidligere og senere arkivalier fra Skoledirektionen, har været i stand til at identificere yderligere nogle skoleholdersker, som ikke indsend­ te ansøgninger om tilladelse). Skoleholderskemes ægteskabelige status ugifte gifte enker ialt 15 25 24 64 Hvorfor åbner kvinder småbørnsskoler? Fordi de har brug for pengene. Dorothea Margrethe Friis, 55 år gammel og enke efter en søløjtnant, skrev i sin ansøgning, at selv om hun modtog en årlig pension på 20 rigsdaler plus yderligere 60 rigsdaler om året (hun siger ikke hvorfra), er det ikke nok til at leve af. Mette Kirstine Lund, ugift, 64 år gammel, mistede alt under Køben­ havns bombardement; hun har ingen pension og ved ikke, hvordan hun i sin høje alderdom ellers skal skaffe sig »livets første nødvendigheder«. Christiane Margrethe Mildensteins ægtemand har borgerskab som vinhandler, men måtte opgive 69