HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Carol Gold

Ifølge Søemods skoles arkiv var elevernes forældre/fædre for det meste af den lavere middelklasse, håndværkere og små­ handlende. A f de anførte 98 pigers fædre var 13 skomager­ mestre, 8 høkere, 8værtshusholdere, 7skræddermestre, 7 told­ betjente og resten forskellige håndværkere, handlende o.l. I en beretning fra 1821 fra Helliggeist sogns skolekommission om Søemods skole hedder det, at »forældrenes trang til deres børns hjælp holder ofte disse fattige børn hjemme fra skolen«, hvilket tyder på, at i det mindste kommissionen ikke havde høje tanker om børnenes sociale status.7 Hvad angår skoleholderskerne, så var de ikke en helt så blandet gruppe som de børn, der var dem betroet. At dømme efter deres ægtemænds sociale status havde en god ijerde- del håndværkerbaggrund. Den næststørste gruppe kvinder tilhørte »skolefamilier« og fortsatte en tradition, der var grundlagt af ægtemænd eller svigermødre. De følges af stats- embedsmænd og gejstlige, med et islæt med baggrund i erhverv som grosserere, skibskaptajner og medlemmer af militæret. Trods den stereotype forestilling om den gammeljomfru­ nalske lærerinde, der dårligt nok kunne læse, havde disse kvin­ der læsefærdighed; de var gamle, unge og derimellem; gifte, enker og ugifte. Først, og formodentlig vigtigst, så skrev ikke alle, men dog de fleste selv deres ansøgninger, og alle skrev selv under. Alle består således den mest elementære prøve i læsning og skrivning. Sognenes skolekommissioner var meget omhyggelige i deres undersøgelser af kvindernes færdigheder. Hvis ansøgerne ikke var kommissionen personlig bekendt, aflagde et af dens med­ lemmer besøg i skolen for at vurdere dens egnethed. Skillelinjen synes at være trukket ved evnen til at læse og forstå, men ikke nødvendigvis til at skrive. Det må imidlertid erindres, at læs­ ning var det fag, der først blev undervist i - og ikke sammen med skrivning. Birthe Søberg fik tilladelse til at holde småbørnsskole for børn under 8 år, skønt hun »ikke kan skrive og har kun så megen dannelse at hun kan bibringe børn ... de første elementære kundskaber i indenadslæsning«.8Men Ingeborg Schows ansøg­ ning blev afvist, skønt hun betegnedes som en god lutheraner og dygtig til håndarbejde, fordi hun læste dårligt, havde en dårlig

68

Made with