HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1991 h5

Carol Gold

lige ledere udrettede, dem i et mere positivt lys - det var dati­ dens børnehaver eller dagplejehjem. 11814 indførte Danmark tvungen undervisning for alle børn, piger såvel som drenge, fra 6 til 13 år eller til de kunne bevise, at de besad de krævede kundskaber. § 42 og 43 i Reglement for Almue- og Borgerskolevæsenet i Kjøbenhavn (1814) omtaler »en særskilt slags skoler«, benævnt »opsynsskolerne«. Disse skoler, der var beregnet for børn under seks år, »ikke så meget for at undervises som for at være under opsyn, når forældrene ikke, formedelst dagarbejde eller anden årsag, kunne selv have dem under øjne, have vel nærmest til hensigt, at sådanne børn kunne afholdes fra gadeløben, og at forældre, når de er hindrede fra at passe små børn, kunne have et sted, hvor de kan hensætte dem og være forvissede om, at de har godt tilsyn, men børnene må dog også her undervises på en legende og umærkelig måde .. nævne- og taleøvelser ... at tælle og kende bogstaver og ved lette moralske fortællinger vænnes til at gøre forskel på godt og ondt«. (Det lyder næsten fuldstæn­ dig som den dagplejeinstitution, mit barn gik i fra det var 1V 2 til 572 år). Kommissionen til de danske skolers bedre Indretning, almindeligvis kaldet Den store skolekommission, der udarbej­ dede skoleloven af 1814, mente, at disse skoler »kunne betros aldrende fruentimmer, når de dertil er skikkede og villigen lader sig instruere«. Da den københavnske skoledirektion sloges med planerne om oprettelse af et skolesystem, der stemte overens med den nye lovgivning om tvungen undervisning, besluttede den at registrere og gennemgå de allerede eksisterende skoler. Enhver, der drev en eller anden form for skole, skulle ansøge om en ny bevilling. Ansøgningerne strømmede ind i 1815-16, blev gennemgået af sognenes skolekommissioner og derpå sædvanligvis godkendt af Skoledirektionen; Disse bevillings­ ansøgninger er hovedkilden til denne artikel. Selv om definitionen af »opsynsskoler« var ganske præcis i det københavnske skolereglement, var virkeligheden mere broget. Skolerne gik ofte ud over de begrænsninger, lovgivningen havde fastsat, og kunne skifte karakter, efterhånden som tiden gik. For at gøre forvirringen fuldkommen var Skoledirektionen ikke konsekvent i sin sprogbrug med hensyn til skolebevillinger,

64